Hvad betyder det at være voksen?

Hvis man tænker lidt over ordet ”voksen”, er det jo faktisk fuldstændig uden betydning for hvornår bliver man betragtet som voksen. Der kommer en alder hvor folk vil betragte dig som voksen, den første gang sker når du skal konfirmeres. Det er et af de mange symboler for barnets overgang fra barn til voksen, hvilket betyder man træder ind i de voksnes rækker. Dette betyder ikke bare det at du må begynde at indtage alkohol men også det at blive buksemyndig, men det var mest det som det betød i gamle dage, nu gør de unge det mere på grund af familietraditionerne og de dyre gaver. Men så kommer der jo også blå mandag, hvor konfirmanderne tager i byen og får lov til at gøre ting man ikke normalt må. Det er også de oplevelser og situationer i dit liv, der vil forme en og sit sind lidt hen af vejen til man endelig kan stå med sit diplom i hånden og studenter hatten på hovedet, som erklærer en for voksen.

Men i bund og grund kan det jo ikke bestemmes ud fra en alder, nogle folk modner sig hurtigere end andre. Jeg ville mene at alder ikke nødvendigvis har nogen betydning for hvornår man er voksen. Der er mange svar på det men ikke et helt konkret svar. Jeg ville mene, at man med tiden lægger man barndommen bag sig og rykker i voksentilværelsen, nogle hurtigere end andre. Titlen En to tre voksen hentyder til spørgsmålet er det bedst at blive voksen med et knips, f.eks. ved hjælp af en form for overgangsritual, eller er det bedre bare at tage det stille og roligt, og blive ældre og så blive voksen hen ad vejen At være et barn er ikke altid det mest fantastiske, nogle gange er det en stor krise situation. Man har mange ønsker og valg som man skal foretage sig senere ud i livet og bestemme hvad man skal lave når man bliver voksen. Man ved ikke altid hvilken vej man skal gå. Den sikre side eller den med chancerne? Man tænker tit over hvad der vil ske? Eller hvad der faktisk bør ske? Hvordan skal man føle sig mest tryg? Eller om der skal ske forandring? Eller skal ens liv forblive stille og roligt som det altid er? Når man er ved at blive voksen har man forandret sig så meget gennem sin levetid. Man har sikret sig og har taget chancer. Man har drejet forkert og har drejet rigtigt. Hvad bliver ens næste skridt her i livet. Er det bedst at en voldsom oplevelse tvinger barnet ud af barndommen, hvis det i virkeligheden slet ikke er klar til det? Nogen gange tror jeg bare det er bedst at det foregår som en glidende gennemgang, hvor man selv tager beslutningen, og det ikke er de særlige begivenheder der pludselig skubber en ind i voksenlivet. Fordi det jo ikke er specielt vigtigt at blive opfattet som voksen af andre når man selv synes man er voksen nok. Nogen bliver hurtigere moden end andre og nogle lære af sine mange erfaringer.