Året var 2100. jeg var en dreng på 14år, som hed Anders, jeg elskede at være ude, ikke fordi landskabet var kønt, for det lignede bare et stort hul i jorden, og vejret var som det plejede gråt men varmt, der var aldrig sol kun mørke skyer, ikke for at glemme lugten, den var slem, ikke bare hundelort slem, men sådan rigtig for gammelt kompost bunke slem.
Jeg boede sammen med min far, min mor var død på grund af et rumfartøj, der landede på hende.
Jeg havde også mange venner, eller det vil sige 1, men det var en pige så det talte for lidt mere.
Mig og Sylvia, som hun hed, havde en hule ved den farlige klippeskrænt, vi var tit i den hule selvom vi ikke måtte. vores fædre syntes det var en god ide med en hule, men Sylvias mor syntes hellere vi skulle lege med barbie og action man, for der kunne man jo ikke falde 80meter og brække nakken.
En dag kom jeg løbende ud til gyngerne, hvor vi havde aftalt vi skulle mødes, men der var noget galt, gyngerne stod helt stille, Sylvia plejede jo at stå og bokse til dem, og hvor var Sylvia?
Det er gratis at oprette en konto