Julens opfindelse.

Julen har oprindelse i en hedensk solhvervsfest, hvor man holdt en ceremoni til ære for frugtbarhedsguden ved navn Frej. I 300-tallet blev den overtaget af den kristne kirke, som en fest for Jesus' fødsel og den blev i 354 fastsat til den 25. december, som også var dagen, hvor man fejrede solen, dvs, Gud i Rom. Oprindeligt fejrede man den oldnordiske jul i januar. Grunden til at vi i Danmark fejrer juleaften den 24. december er, at det ved store kirkefester var skik at man vågnede natten før, for at forberede sig åndeligt, og det var så blevet til juleaften. Julen går ifølge kirken fra advent til helligtrekongersdag. Mange af de traditioner som vi i Danmark ser som de grundlæggende, såsom julegaver, juletræ og julemanden, er faktisk ret nye, men har dog aner i de oldnordiske traditioner. Men det er ikke alle sammen der holder Jul på den samme måde, det er forskelligt fra hjem til hjem, da nogens forældre er skilt eller noget helt tedje. Men en typisk dansk familie fejrer advent på de første fire søndage til før jul i december. Den første søndag kalder man den første søndag i advent, og så fremdeles. Nutildags fejrer vi primært advent ved at tænde det første af de fire lys i adventskrans, der gerne er ophængt i rødebånd. Undervejs pyntter man hjemmet med jule stjerne på vinduerne, forskellige krans, havenisser og meget mere. Man laver juledekorationer, f.eks bestående af et stort julelys omkranset af små grangrene. Man bager også specielle småkager bl.a. vanillekranse, finskbrød, jødekager, brune kager, pebernødder og klejner. Og så drikker de fleste drikker julegøgg. Den 13. december er det luciadag, er dagen hvor enhver skole med respekt for sig selv har et optog med en hvidklædt pige iført en adventskrans med tændte lys fulgt af piger med lys. Egentlig var Lucia en martyr, der på kejser Dio-kletians ordre blev henrettet på Sicilien omkring år 300, men datoen 13. december blev markeret i Norden, før Sverige importerede Lucia i 1800-tallet. Dagen før den store dag er det lillejuleaften, hvor forretningerne har lukket, bruger man på at indpakke de sidste gaver, og måske opsætning eller pyntning af juletræ. Mens bliver der serv-eret æbleskiver med syltetøj og andre gode sager. Dagen efter den lillejuleaften er det juleaften, hvor de fleste går i kirke til den store julegudstjeneste, hvor præsten læser juleevangeliet, og hvor man synger velkendte salmer, som "Det kimer nu til julefest" og "Julen har bragt velsignet bud". Derefter om aften spises julemiddagen, som består af enten af gås, and eller kalkun, af flæskesteg eller svnekam. Der bliver også spist ris á l'amande med mandel. Efter at have spist sig mæt, tændes juletræen, som der danses om, mens der bliver sunget julesalmer og julesanger. Senere åbnes gaverne, som har ligget under juletræet. Efter juleaften har vi første -og anden jule, hvor der igen bliver lagt små lune retter på bordet. Men det kunne være hjemme hos en anden, hvis ens forældre f.eks er skilt.