Side 1 af 2
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Essay om livets forandingMennesker forandrer sig igennem årene, og lige så snart blot et sekund er gået, er der ingen vej tilbage. Alderdommen kommer bag på mange mennesker, og selvom det at blive ældre er det mest naturlige ved mennesker, er det ikke alle som vil kendes ved det. Det undrer jeg mig over, men samtidig er der også noget i det, som jeg forstår. I min tid som menneske er jeg blevet bredere. Ikke kun på hofterne, men også på min viden. Jeg vil sgu heller ikke bliver ældre. Jeg nyder min ungdom, og jeg har ikke travlt med at blive ældre. Men det havde jeg, da jeg var mindre. Da jeg var i 10-års alderen, havde min bedste veninde fået menstruation. Jeg kunne ikke vente til, at jeg blev lige så moden som hende. Men hvem sagde, at jeg ikke var det? Skulle en halvtyk væske, som kom en gang om måneden, betyde så meget for min modenhed. Sådan ville jeg ønske, jeg havde tænkt dengang. Men det gjorde jeg ikke. Og har jeg lært af de? Ja det har jeg. For som nævnt før nyder jeg min ungdom, og det er jeg glad for. |