CARPE DIEM - LEV I NUETSammenhold og venskab. At finde en identitet. Er det store hovedtema i dramaet "Dead Poets Society" fra 1989. Det virkelig en rigtig god film, som man kan se mange gange, uden at blive træt af den. Der er mange interessante elementer i den, men der er nogle sider ved historien, som man i længden godt kan se sig lidt bitter på. F.eks. skoleleder der er en mandsperson der går ind for en meget stram disciplin. Men en dag ankommer den alternativt tænkende lærer John Keating til den strenge og disciplinære drengekostskole. Hans fremgangsmetoder forundrer og forfører de mange drengesind, og inden længe forguder og beundrer de denne nye lærer. Selvfølgelig er det ikke noget for de gamle støvede lærere at se, hvordan Keatings elever begynder at tænke på sjælen og dén slags pjat. Hele tiden synes Keating i fare for at få sparket, alt imens drengene udvikles mere og mere selvstændigt og åbent. Drengene genstarter Døde Poeters Klub, en klub som Keating grundlagde i sin kostskoletid. Her skal man mødes og komme hinanden ved på en åndeligt udvidende måde. Keating får en særlig betydning for mange af drengene. Således er han skyld i, at knægten Neil tager mod til sig og starter en skuespiller karriere. Todd giver han en tunge, så han nu pludselig kan udtrykke sig poetisk. Men det rækker forudsigelig nok, mod enden for Keating. Men inden han bliver ekskluderet fra skolen, skal vi igennem en tragedie, som forekommer ret malplaceret og svær at forstå.
Det er gratis at oprette en konto