Skrevet af Yunus Capraz Allerede før udgivelsen af Nas' 8. album var der stor debat i hiphopbranchen. Titlen, "Hiphop Is Dead" blev set som et direkte angreb på den nye generation af rappere. De følte beskyldt af Nas for at dræbe hiphoppen med deres fokus på materiel succes og frække tøser, frem for den sorte mands kamp i USA. Flere nye- og unge rappere kaldte Nas for en gammel muggen mand, der frem for at kritisere andre, skulle vige plads og respektere sine nye kollegaer. Hvorvidt om Nas har ret i, at den nye generation af rappere er ved at dræbe hiphoppen, er en smagssag. Man kan se fokuseringen på smykker, damer og dyre øser som en kunstnerisk udvikling eller som et skridt tilbage for kulturen, og med debatten kørende har interessen for "Hiphop Is Dead" været enorm. Kan manden, der har været en af de mest respekterede rappere gennem tiderne, leve op til forventningerne? Lyrisk- og flowmæssigt kan man roligt sige at Nas lever op til forventningerne. Gang på gang spytter den hæse stemme punchlines og historier ud med både hjerne og hjerte. Man fornemmer hele vejen igennem den vrede og frustration Nas har over hiphoppens tilstand. Pengene og ikke kærligheden til musikken, styrer hiphoppen i dag. Nas siger at forvirrede fokus skal tilbage til sammenholdezt og kulturen, for at hiphop kan overleve. En nødvendig tanke, der afgives via solide rim, politisk ærlighed og for det meste, gode melodier. På produktionssiden finder man blandt andre Nas' faste producer L.E.S., Kanye West, Will.I.Am fra Black Eyed Peas og selveste Dr. Dre. Med andre ord er de store kanoner alle involverede. Desværre skyder de ikke alle med skarpt, men heldigvis er det kun mindre tallet. Produktionerne er i det hele taget gode, men der er enkelte numre som aldrig træder i kraft, og det trækker lidt ned i karakteren. Til gengæld når beat-magerne rammer rigtigt, er det ren hiphop-magi. Jeg snakker om tracket, "Black Republicans", der gæstes af Nas' tidligere dødsfjende Jay-Z. Kombinationen af to superrappere og et eksotisk beat resultere i et af de bedste numre (fra begge kunstneres side) i lang tid. Hiphop Is Dead er noget af det bedste og mest relevante Nas har lavet til dato. Det klæder ham at tage kampen og diskussionen op og ikke tie som en ligegyldig person, der intet har at sige. Få vil kalde Nas en streng mand, men flertallet vil kalde ham en veteran, der stadig er meget aktuel. Pladen burde få en plads i cd-samlingen, men det er selvfølgelig et personligt valg. Albumet inkluderer fede tracks, som "Hiphop Is Dead", "Black Republicans" og flere sange, der er relevante samfundsmæssigt. Pladen opfordrer de nye- og unge rappere til at stoppe deres materiele- og seksuelle fokusering . Budskabet er klart, og med fede sange og verballe slag, får pladen 5 stjerner ud af 6.
Det er gratis at oprette en konto