Oprør mod mors regler

Jeg kom som sædvanligt pisse sur hjem fra frisøren. Mor ville aldrig lade mig bestemme min frisure selv, hun ville altid have at jeg havde den samme kedelige frisure. Jeg var 14 år, og var lige kommet i puberteten, og min stemme var gået i overgang. Det var mors skyld at jeg altid var så skide sur. Hun ville ikke lade mig gå i det tøj jeg ville, ikke have den frisure jeg ville, og jeg måtte næsten ingen ting. Alle mine venner hang ud sammen, kørte knallert, og drak øl, men jeg fik aldrig lov til at komme med. De kørte altid efter kl. 10. Jeg skulle være hjemme kl 10. En dag fik jeg bare nok af det hele. Nok af alle min mors regler, og alt hendes overbeskyttende pjat. Jeg besluttede mig for at tage væk et par dage, og bare gøre som jeg havde lyst til. Jeg flyttede ud til mig og drengenes hemmelige træhule nogle kilometer fra hvor jeg boede. Vi havde altid en madras og et tæppe, der altid var klar hvis det var at der var en af os der kom i den situation jeg var i. Det var skide hyggeligt. Jeg var sammen med drengene hele dagen ligesom de plejede at gøre. Vi drak bajer, kørte knallert, kiggede på damer, og lavede en masse ballade. Et par dage senere havde min mor fundet ud af hvor jeg holdt til. Jeg så hende kom kørende, jeg prøvede at løbe, men hun var i bil så jeg blev hurtigt indhentet. Da hun havde fået fat i mig blev hun sindssyg vred. Jeg havde aldrig set hende så vred før. Hun gav mig stuearrest i 1 måned, hvor jeg bare skulle være på mit værelse uden computer, playstation eller tv. Jeg havde ingen form for underholdning. Til sidst kunne jeg bare ikke holde det ud længere. Det var et mareridt. Dagen efter kom min mor ned for at sige godmorgen. Hun begyndte at græde og besvimede.