En hund er ikke en ven

”Hvad hedder du?” spørger jeg den lave, buttede kvinde ved bordet. Hun ser på mig med et neutralt blik. Hendes øjne gnistrer grønt. ”Ulla,” svarer hun. ”Ulla Jensen.” ”Jeg hedder Bertram,” siger jeg. Hun ser ikke engang på mig længere. Jeg trækker en stol ud og sætter mig ved bordet. Ulla finder en pakke cigaretter frem fra lommen på sin taske, der står på gulvet. Hun tænder én. ”Du må altså ikke ryge herinde,” siger jeg. Hun reagerer ikke. Jeg trækker på skuldrene, stikker hånden i lommen og finder mine cigaretter frem. ”Så kan jeg lige så godt gøre dig med selskab!” siger jeg og smiler. Nu kigger hun. Men kun i et kort øjeblik, så slår hun blikket væk igen. Jeg lægger det ene ben over det andet, hvilket får Ulla til at skæve lidt mere. Jeg tænder smøgen.