Ens barndoms tid var man fri, man kunne løbe rundt og være glad og lege hele tiden. Der var ingenting at spekulere på, om man nu gjorde noget forkert, eller man lige fik sagt noget som kan gøre nogen rigtig kede af det. Der var ikke rigtig nogen konsekvenser i barndommen ligesom der er i ungdomslivet, ikke så mange spille regler man skulle følge. Alting er mere frit i barndomstiden, det er den tid som skal nydes Aller mest, fordi man har så meget tid, hvor man bare skal lave ingenting, bare slappe af og lege og nyde det så længe det varer.
Barndommen kan have været både god og dårlig. Man kan have haft en barndom som var rigtig god, ved at få en god opdragelse, ens forældre er sammen og er lykkelige, at der er konsekvenser af det man gør, så man lærer hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Tvært imod kan man havde haft en dårlig barndom ved at forældrene måske har været skilt, der har været vold i familien og derfor har barnet ikke fået den bedst tænkelige opdragelse. På den måde får barnet ikke sat nogen ordentlige grænser, altså ikke lært hvad der er rigtig og forkert. Børn har det med at følge forældres fodspor, og på den måde ved at få en dårlig opdragelse, kan det ske at børnene gør det samme som deres forældre, måske aldrig får taget sig sammen til at få den uddannelse man gerne ville.
Det er gratis at oprette en konto