Det forsømte forår

Introduktion Jeg har valgt at skrive om romanen "Det forsømte forår", som er skrevet af den danske socialistiske forfatter Hans Scherfig i 1940. Romanen omhandler en gruppe elever i 1930'ernes borgerlige skolesystem, som under strenge formaninger og fysisk afstraffelse må indlære latinske verber og matematiske vendinger, mens de fratages enhver form for kreativ udfoldelse, for som voksne at ende som viljeløse undersåtter i samfundssystemet. Romanen stiller, som titlen også antyder det, spørgsmålstegn ved det rimelige i, at børn og unge skal forsømme hele deres ungdom med lektier og eksaminer, når tiden kunne bruges på så mange andre ting. Romanen er som helhed en stor kritik af det borgerlige samfund og det autoritære skolesystem i 1930'erne, som forfatteren var en åbenlys modstander af. Handlingen "Det forsømte forår" tager sin begyndelse på en lun sommeraften i begyndelsen af juni, hvor den 63-årige lektor Blomme er ude for at gå en tur. Pludselig bliver han, efter at have spist et maltbolsje, dårlig og falder om. Det viser sig senere, at hans maltbolsje var forgiftet, og at han sandsynligvis er blevet myrdet. 25 år senere mødes 19 ældre herrer til sammenkomst for at fejre deres jubilæum som studenter. De har alle taget studentereksamen på den skole, hvor lektor Blomme underviste, og er næsten alle sammen blevet til noget højtstående indenfor samfundet. Men én af dem er lektor Blommes morder. Under kaffen rejser pastor Nørregaard-Olsen sig op for at holde en tale. I talen beder han alle de andre om, i overført betydning, at rejse med ham tilbage til barndommens lykkeland. Derfra er romanen et langt flashback, som beskriver de tidligere klassekammeraters skolegang på skolen, som dog var alt andet end et lykkeland. Dengang mente man, at indlæring bedst skete med trusler og vold, og vi hører om, hvordan elevernes hverdag forgik med lektier og ligegyldig udenadslære, samt om deres frygt for de magtfulde lærere. Specielt én lærer skinner igennem som den værste. Det er den frygtede latinlærer lektor Blomme. Han sidder i alle timerne og spiser maltbolsjer, mens han skadefro gør de svage elever i klassen til grin. Det går specielt ud over klassens tykke dreng, Thygesen, som lektor Blomme under tiden kalder for Tykkesen. Dog er der også et par i elever i klassen, som lektor Blomme synes godt om. En af dem er Edvard Ellerstrøm, som er den eneste, lektor Blomme kalder ved fornavn. Ellerstrøm klarer sig godt i skolen, og han er nummer to i klassen. Men hans mor vil gerne have, at han bliver nummer et. Hun lægger nemlig megen vægt på, at Ellerstrøm klarer sig godt i skolen og ikke ender som fordrukken jazzmusiker ligesom hans far. Men op igennem puberteten udvikler Ellerstrøm et udseende, som ikke behager lektor Blomme, og han begynder at kalde Ellerstrøm for snudeskaft. Det gør Ellerstrøm usikker i latinen, og derfor begynder det at gå dårligere for ham i skolen. En dag holder lektor Blomme Ellerstrøm tilbage i frikvarteret for at fortælle ham, at han ikke længere kan stemme for at lade ham rykke op til næste klassetrin, og at han er