Det Forsømte Forår

Det Forsømte Forår 

Af Hans Scherfig    Analyse 

  1 

Indholdsfortegnelse 

Forside……………………………………………………………………………………....1  Indholdsfortegnelse………………………………………………………………………..2  Præsentation……………………...………………………………………………………..3  Handlingsreferat…………………...……………………………………………………... 3  Miljø og sted…………………………………...………………………………………...…4  Personkarakteristik………………………………………………………………………...5  Tid……………………………………………………………………………………….......8  Sproget……………………………………………………………………………………...9  Højdepunkter………………………………………………………………………………10  Budskab...……………………………………………………………………………….....11  Min mening om teksten…………………………………………………………………..12 

2 

Analyse af Det Forsømte Forår  

Præsentation 

­ ­   Titel  :? ?Det Forsømte Forår  Genre  :? ?Genren er en roman. 

Handlingsreferat 

Bogen starter ud med et flashback og en beskrivelse af lektor C. Blomme og hans kærlighed  til maltbolsjer. Men en dag går hans kære maltbolsje hen og bliver hans død. Det viser sig  sidenhen, at det er mord, som har foregået, men for hverken politiet, klassekammeraterne  eller byens borgere, er det muligt at opklare, hvem morderen er.      Adskillige år efter lektor Blommes død, mødtes en række mænd på 43 år til 25 års  studenterjubilæum. De var alle travle mænd, hvis tid var kostbar. Alt i alt var de 19 herrer, og  iblandt dem var både sagfører, læger, videnskabsmænd, forretningsmænd, lærere, en  dommer, en præst, en officer og en morder. Alle mænd havde dengang brugt en masse tid  sammen, eftersom de havde gået i klasse sammen i en række af år. Til jubilæet ser de tilbage  på alle de minder de har skabt sammen igennem deres skolegang, bl.a. timerne med  Havmanden, lektor Blomme, Aben og flere til, kiosk­besøgene hos damen i Landemærket,  oprettelse af “Den Sorte Hånd”, som var en gruppe, der ville hævne sig på onde lærer og  meget mere.  Alle 19 herrer deltog i jubilæet, pånær Mørdrup, Hurrycane og Thygesen, grundet i, at  Mørdrup var død på en mystisk måde, Hurrycane sad bag tremmer og Thygesen sad i Østen  og herskede over kulier.    Igennem bogen følger man måden drengene blev behandlet på gennem deres skolegang. Man  får et godt indtryk af, hvordan en rigtig “sort skole” er. Desuden får man også en masse input  af hvordan forfatteren, Hans Scherfig, har det med en sådan skole, da han hele tiden forsøger  at fortælle diverse handlinger på de mest negative måder.     Bogen slutter af med en beruset indrømmelse fra en af herrerne, som lyder “Og det var mig,  der slog Blomme ihjel”.