Vi bestræber os alle sammen efter at være lykkelige. Lykken for nogle kunne være en god familie, at møde den eneste ene, eller at opnå det man altid har drømt om at opnå. Når jeg læser bogen Nordkraft, kommer jeg til at tænke på, hvilke forskellige skæbner vi møder, og hvad lykken for dem er. En af dem kunne være den 20årige Maria, som vi møder i bogen, hvis lykke i hvert fald ikke er sammen med hendes pusher kæreste Asger. Hun stræber efter lykken om, endelig at kunne slå sig ned og få en normal tilværelse uden stoffer. Eller narkomanen Steso der stræber efter barndomsveninden Tildes kærlighed, men som ender med at kaste sin kærlighed på de altid tilregnelige stoffer.
Lykken er svær at definere. Den er forskellig fra person til person. Man kan ikke sige, at hvis man er lykkelig, er det fordi man har de og de ting. Lykken er en smagssag. En ting man skal bestræbe sig efter. Lykken er ikke nødvendigvis perfekt. Lykken udspringer af det at være tilfreds. Hvis du er tilfreds med dit liv, som det er, bliver det også meget nemmere at være lykkelig.
Et citat jeg finder meget inspirerende, er et citat af forfatter Troels Kløvedal, som lyder: "Lykke er, når forventninger og virkelighed stemmer overens."
Det er gratis at oprette en konto