Marie og Julie var bedste veninder, de havde kendt hinanden altid, de gik i børnehave sam-men, og kom senere i samme klasse i folkeskolen. Man kan sige at de to var uadskillelige. Marie var typen alle kunne lide, hun holdt tit fester og var meget udadvendt. Julie var mere typen der holdt lav profil, og fulgte med strømmen. Og derfor var de som yin og yang, for-skellige men passede alligevel perfekt til hinanden. Nu havde de begge netop afsluttet skolen og var på vej i gymnasiet. Eller det vil sige Julie skulle i gymnasiet, men for Marie ventede der noget andet. Hendes far havde lige fået tilbudt et uimodsigeligt godt job, problemet var bare at de blev nød til at flytte halvvejs rundt om jordkloden og bo, til Australien! Det betød at Ma-rie og Julie skulle være adskilt i en lang periode for første gang i deres liv. ”Bare rolig Julie, vi skal nok klare det, vi må bare maile til hinanden så meget vi kan. Vi bliver da nødt til at fortæl-le hinanden hvordan vi har det, og hvad vi går og laver, ik?” havde Marie opmuntrende sagt til Julie lige inden hun rejste.
Da Julie og Marie havde knust hinanden og sagt ordentligt farvel i lufthavnen. Tog Julie hjem, lidt mere opmuntret, men stadig bedrøvet end før. Hun havde overbevist sig selv om at hun nok skulle klare det. Hun havde jo trods alt også andre venner end Marie, godt nok ikke no-gen der var så nære, men stadigvæk. Det første hun gjorde da hun kom hjem, var at slentre hen til hendes computer, og skrive en mail. Velvidende at Marie nok først ville være i stand til at svare ca. 24 timer senere.
Det er gratis at oprette en konto