Den dansk-tyske krig 1864: årsager, forløb og konsekvenser

I tiden 1848-1850 begyndte optakten til krigen der ville vise sig som det største nederlag i Danmarks historie. Danmarks stormagter havde nu besluttede sig for at indlemme Slesvig-Holsten og erklæres for dansk. Fordi mere end en tredjedel af Danmarks befolkning var tyskere der boede i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Disse tre sydlige regioner i den danske helstat (et almindeligt brugt ord for kongeriget og hertugdømmerne) udgjorde omkring en tredjedel ar kongerigets økonomiske styrke. Efter napoleonskrigen var drømte danskerne om et homogent kongerige med Slesvig indlemmet. De danske soldater for nu hermed ordre på at nedlægge alt modstand. For Slesvig-holstenerne ville ikke bare fra den ende dag til den anden indlemme sig under dansk styre. Bønnerne gjorde sig dermed klar til de danske soldater. Det hele endte med et blodbad uden lige men bønnerne kunne ikke stå for evigt overfor den danske hær dermed erklærede Danmark det for dansk. Derefter grab stormagterne ind og tving den danske regering til at love at Slesvig ikke blev knytte nærmere til det danske kongerige end Holsten. Danmark, Slesvig og Holsten skulle stadig udgøre en helstat. Men der går ikke lang tid før at den danske regering igen går over stregen. Da vi indlemmer Slesvig-Holsten under dansk hertugdømme i 1863 med en ny grundlov. Tyskland der dengang var delt i to stormagter Preussen og Østrig. De sendte et ultimatum at vis ikke den nye grundlov blev ophævet inden 48 timer ville Preussen og Østrig erklære krig mod Danmark. Men så naive som vi er troede vi ikke på at nogen ville tolerere at de to tyske stormagter gik i med Danmark så vi sagde pænt nej tak. MEN VI TO FEJL. Tyskerne erklærer nu krig mod Danmark. Da krigen begyndte februar 1863 var den danske hær dårligt forberedt. De var utrænede og udrustede med gammeldags forladegeværer mens at de Preussiske soldater var udrustede med bagladegeværer. Danske stod nu