Årsagen til krigen har rødder flere århundrede inden selve slaget. Holsten, Lauenburg og Slesvig1, de tre hertugdømmer. Siden 1400-tallet var de tre set som en helhed i forhold til Danmark, selvom Holsten og Lauenburg var orienterede mod de tyske stater, og hertugdømmet Slesvig mere hældede mod Danmark. Så derfor i 1850 efter nederlag indgik i det tyske statsforbund af 1814, og dette var Slesvig ikke.
Efter krigen i 1850 fortsatte en lang række forhandlinger mellem hertugdømmerne og Danmark. Disse forhandlinger involverede stormagterne England, Frankrig og Rusland. Det lykkedes ikke helt at bringe ro over situationerne efter overenskomsterne i 1851 og 1852, og da de holstenske frigørelsestanker i årene efter forenedes med et preussisk ønske om at fører krig mod Danmark, fortsatte udviklingen I denne retning. Og situationen blev ikke bedre I løbet af 1863.
Fra januar til marts 1863 var den holstenske stænderforsamling samlet, de blokerede nogle igangværende forhandlinger med den danske regering. Samtidig udtalte England og Rusland at de tvivlede på dansk retfærd.
En følge mere var at den påtænkte alliancetraktat mellem de nordiske riger nu blev fjernet fra svensk side. På de tyske staters forbundsdag vedtog 1. oktober at hvis den danske kundgørelse af 30. marts om Holsten ikke annulleredes inden 3 uger ville de besætte Holsten og Lauenburg. Den danske regering vedtog en forfatning vedrørende Slesvig d. 13. november, omkring dettes fortsatte selvstændighed i forhold til forfatningen om Holsten af 30. marts. Preussen2 protesterede mod den slesvigske forfatning, som knyttede dette hertugdømme nærmere til Danmark.
Det er gratis at oprette en konto