Afsenderen af reklamen er Hugo Boss. Første gang, den blev vist, var i januar 2002. På billedet ses der en mand i begyndelsen af 20’erne, som ser ud til at bide eller kysse en kvindefod. Reklamen er for en ny model fra Hugo Boss ”Dark Blue”. Dertil kommer sloganet ”Your fragrance. Your rules”, samtidig med at der er et billede af den nye model med det karakteristiske HUGO skrevet ned langs siden. Ved første øjekast bliver mange fanget af mandens øjne i det blå lys. Det fanger først opmærksomheden, hvorefter den med flasken viser, hvilket mærke reklamen er fra. Der er næsten ingen tekst på reklamen, hverken pris eller eventuelle henvisninger til købssteder. Ud fra det kan man konkludere, at reklamen er særdeles manipulativ. Ved det at reklamen er særdeles fattig på tekst, er det op til den eventuelle køber selv at finde frem til ekstra information om produktet, og det er med til at holde spændingen omkring produktet helt indtil køberen står med parfumen i hånden i butikken og kan føle på flasken og få lov at dufte, hvordan den egentlig dufter, og om den kan leve op til det look og de tanker, som sættes i gang, når den mørke og skræmmende reklame ses.
Det er gratis at oprette en konto