Det var en mørk og stormfuld nat… sådan starter mange gysere og det gør denne også. Det var mørkt og koldt. Vinden ruskede i træerne og lød som en flok gribbe, der var i gang med at patere deres bytte. Vi sad ude i skoven, hvor hele min klasse var på lejrtur. Jeg sad selvfølgelig alene i mit lille militærtelt og det dryppede med store kolde vanddråber og teltet var næsten ved at flyve væk.
Jeg sad næsten altid alene, for jeg var blevet mobbet næsten fra jeg startede i 0.a, og jeg har aldrig fundet ud af hvorfor. Jeg tror bare det må være noget med min personlighed. Nu ville jeg have hævn og alt den vrede jeg har holdt inde i så lang tid skulle ud med et kæmpe brag. Jeg følte, jeg var ved at blive sindssyg. Jeg kunne ikke styre mig. Faktisk var jeg begyndt at skære i mig selv. Jeg havde sår og plaster over hele armen og det lignede, at jeg var faldet ned i en kaktusplantage eller havde fumlet min arm ned i en blender. De to undskyldninger brugte jeg også nogle gange, hvis der var nogle der spurgte hvad der var sket. Det er måske lidt sindssygt, men sådan er jeg.
Det er gratis at oprette en konto