Det jeg får ud af Benny Andersens digt, er at han prøver at fortælle os, at selvom vi føler os pæredanske så stammer mange af de ting som vi betragter som danske, i virkeligheden fra udlandet. Bla. skriver han om at vores sprog, bogstaver, tøj, sko osv. som faktisk stammer fra udlandet. Det er noget som vi ikke tænker over i vores hverdag, men når vi kigger i mærket på vores bluser og bukser kan vi se at det mange gange er lavet i Kina, Indien og i mange andre lande rundt om i verden. I digtet beskriver han sammenhængen mellem det at være dansk og så stadig tage imod indtryk fra resten af verden: ”men midt i det hele er jeg så pæredansk. Alverdens samles i mig og bliver godt rystet sammen.”
Det han vil have os til at tænke over er at vi skal være mere åbne overfor andre kulturer, også selvom de er fremmede. Han vil minde os om at selvom vi tager ”ting” til os fra udlandet så bliver vi ikke mindre danske, men blot mere åbensindet overfor det ”fremmede”. Vi behøver nødvendigvis ikke at tage det til os, men i det mindste være åbne overfor det. Benny Andersen vil kort sagt have os til at ”lukke op”, som han skriver i den sidste strofe: ”Sesam Sesam luk dig op… Eller er det mig der er Sesam? I hvert fald vil jeg lukke mig op!” Det betyder at det er os der skal til at lukke op, for verden er i forvejen meget åben, men det betyder også at han selv er klar til at lukke op.
Det er gratis at oprette en konto