Lige til at brække sig over. Han lå forgæves på gulvet da han begyndte at glide ind og ud bevidstheden, alle farverne i værelset glider sammen til ukendelighed, da han pludselig kunne høre lyset blive tændt på trappen op til hans værelse. En kold stemme råbte at han skulle komme ned i stuen. Han prøvet forgæves at rejste sig op med et smil der kunne vinde store priser for bedste skuespiller smil, men han kunne ikke. Han kom på benene, og humpet ned af trappen. Den sorte dør som adskilte stuen fra den kolde gang, havde et lyset som selv kunne få narkomaner til at side stop. Da han kom ind i stuen, sad der en mand i den gamle sofa. Han havde stjerner på skulderen, og en ordens hat der lå på bordet. Drengen så over på hans forældre, der sad og drak deres kaffe, manden hiv fat i drengens arm og prøvet at mumlet noget med at han skulle med på stationen. Hans far rejste sig fra lænestolen, på en utrykkende møde som alle gamle forældre gør nor sit barn skal med på stationen. Bildøren smækket, og motoren startet. Naboens hund der alligevel aldrig havde gøet begyndte at gø da politibilen satte sirenen på og gasset op. Få minutter efter politibilen var kørt fra det lille villa hus, kunne man høre den slidte radio skratte, at en ukendt person havde brændt et hus ned med en uslukket smøg. Forældrene sad fast spændt i de gamle lænestole med ørene slået helt ud og kunne ikke forstå hvad der lige var sket.
Det er gratis at oprette en konto