Lokalet er så koldt i forvejen, så hvorfor skal den fandens ventilator blæse så kraftigt! Tankerne flyver rundt i hovedet på ham, og han bliver mere og mere angst. Han begynder at svede, men fryser stadig-væk. Sveden pibler af hans kolde krop, og en enkelt dråbe baner sig langsomt vej ned over næsen.
Hvorfor er han så nervøs? Han har jo ikke gjort noget forkert. Det var jo for hendes eget bedste, så hvorfor skulle han straffes for, at hjælpe hende?
Det føltes som om, han sad i det lokale i adskillelige timer og bare ventede på sin skæbne. Minutviser-en på det ældgamle ur måtte være gået i stå. Loftslampen skinnede Mathias skarpt i øjnene. Pæren måtte være gammel, for lyset var underligt gult, på en uren måde.
Hvad tog den skide politibetjent på fandens lang tid om? Mathias tog sig selv i, at tænke på, at det måske var et dårligt tegn, men nægtede, at tro på det. En søn med den far kunne ikke komme i fængsel, det kunne der ikke være tale om. Kunne man klage over den lange ventetid? For hvis man kunne, så havde han i hvert fald tænkt sig, at gøre det. Han kunne da hel-ler ikke byde sin far dette! Sådan, at gøre ham urolig uden nogen grund. For betjentene havde vel ring-et til hans far, man kunne vel ikke forvente, at de kendte, og satte pris på de hårdtarbejdende.
Det er gratis at oprette en konto