Et skibsforlis

Katastrofe: Margrethe Lund mistede sin søster da dampskibet S/S Norge sank.

Uforglemmelig oplevelse

Af Mohammed Hassan

"Da jeg var teenager, fortalte mine forældre mig endelig hvem pigen på billedet, der stod på deres natbord, var." Sådan lyder de første ord fra mit interview, med Margrethe Lund. Hun er barn af faderen og moderen, som overlevede ved katastrofen ved Helens Rev, da dampskibet S/S Norge på-sejlede den lille klippeø Rockall. "Min far og mor var meget rige mennesker, og de havde besluttet sig for at de skulle flytte til New York, fordi at min far havde fået job derovre. På det tidspunkt havde de et 7-årigt barn, som skulle være min søster. Men alt blev anderledes efter ulykken." Storm! 727 passagerer, både norske, danske og svenske, var med på dampskibet S/S Norge, da det sejlede fra København juni 1904. "Det var mange forskellige typer mennesker, der var med ombord på skibet, men de fleste var fattige, som ville opsøge heldet med at finde job i New York. Rejsen ville varer omkring 8 dage at nå til New York. Mine forældre fortalte mig at min søster, var ked af at skulle flytte, selvom hun kun var et lille barn. Hun gik for det meste bare alene rundt på skibet, men som dagene gik, fik hun hurtigt en ven. Da de nærmede sig Skotland begyndte det at trække op til storm, så alle måtte gå til deres værelser." Katastrofen "Det begyndte at tordne og regne. Bølgerne fik skibet til at gynge konstant, og flere af passagererne blev dårlige. Min far befandt sig oppe ved kaptajnen, fordi at nogle mænd fra besætningen også var blevet dårlige så han måtte give en hjælpene hånd. Det var nat, og han hørte folk fra besætningen spørger kaptajnen, om de ikke skulle sejle i land i Skotland, men det benægtede kaptajnen og sagde at de ikke havde tid, og at stormen snart ville stilne af. Men stormen blev ved, og den blev værre. Om morgenen, omkring 500 km vest fra Skotland sejlede skibet ud af kurs. Pludselig hørtes et højt brag, hele skibet rystede som om der var et kæmpe jordskælv og så blev der helt stille, uhyggeligt stille." Ikke nok redningsbåde "Min far vidste hvad der var sket, alle var i ét sekund stivnet af skræk, men så hørtes der råb og skreg fra gangen. Flere af besætningen styrtede ud af døren og løb rundt til alle værelserne og råbte til folk, at de skulle tage redningsvesterne på og løbe ned til redningsbådene. Kaptajnen morsede til andre skibe for at se om der var nogle i nærheden, men det var der ikke og han måtte kontakte Skotland. Der var kun plads til 251 personer i de 8 redningsbåde, så besætningen vidste at nogle folk ville dø. Pludselig hørtes et kæmpe brag efterfulgt af ild og røg, der var sket en stor eksplosion i køkkenet. Alle løb