Skibsforlis

En lille fisker rejser, sang den lidt berusede sømand ude fra sin båd i nærheden af revet. Det var en af de typiske sømænd, som altid havde det med at skulle drikke en flaske rom, eller 2 på sin færden efter friske fisk og når han så vendte hjem fik han skideballe af konen. Rent faktisk så mange fiskeres hverdag sådan ud, hvilket så også var skyld i at flere og flere skibsforlis havde fundet sted. Folk fór rundt mellem hinanden i håb om at kunne skjule sig fra al omtalen af de mange skibsforlis der efterhånden havde fundet sted. Rent faktisk var folkene i byen blevet så nervøse for hvordan folk i omverdenen skulle reagere på nyhederne, at de slet ikke havde lyst til at hjælpe når der skete disse forfærdelige ulykker. Men en aften, blev denne holdning stærkt ændret…Det var en stormfuld november aften, da de lokale fiskere blev kaldt ud til en evakuering ved et skibsforlis ved revet. Efterhånden var det blevet hverdag for de mange fiskere at tage ud til den ene evakuering efter den anden. Fiskerne vidste også udmærket at de skulle kunne holde til lidt af hvert, for at kunne redde mennesker der var døden nær. Netop ved det forlis de skulle ud til den dag, var det en nødvendighed. – De mange fiskere sendte deres både i vandet, som var proppet med tæpper og nødhjælps grej som kvinderne i byen havde gjort parat. Efter korts tid sejlads, ankom de til det forliste skib. Det var nødvendigt at smide dobbelt ankre i sådan et vejr, som det var den dag. De store bølger og den kraftige vind, ville vælte de små både omkuld hvis de ikke passede på, det var også derfor fiskerne sejlede så tæt som muligt mod revet, det var simpelthen bare en nødvendighed.Den store båd havde slagside, og de mange personer på skibet stod med armene om hinanden for at holde sig varme. Børnene ombord på skibet stod mellem de voksne, omgivet af de voksnes jakker, alligevel var de helt gennemblødt. Børn som voksne.”Kom ned i båden en og en efter hinanden” råbte fiskeren fra sin lille båd, og rakte en hånd frem til en lille dreng. Den lille dreng tog et forsigtigt spring fra det forliste skib, over til fiskernes båd. Efterhånden var alle kommet ombord på bådene, og vendt hjem mod land. Børnene fik tæpper om sig, og tørret deres små forfrosne kroppe, ja selv de voksne blev pakket ind i tæpper og fik tørret deres hår på vejen hjem. En lille lav betuttet mand bevægede sig over mod en af fiskerne, som var i fuld gang med at varme en lille pige. Den lille mand, skubbede roligt fiskeren til side og vrissede langsomt, men bestemt: ”Og hvad skal i så have for sådan en omgang?”Fiskerne udviste en vis forundring, han tog en dyb indånding, og lagde hånden på den lille mands skulder og svarede så: ”Vi havde bestemt ikke regnet med noget, vores job er at hjælpe når folk som jer er i nød og hvad skal vi dog bruge pengene til, når vi kan gå glade i seng i aften og glæde os over alle de her søde børn stadig er i live, og kan fortælle deres oplevelse videre til andre om 50 år” han smilte til den lille mand, og vendte sig om igen for at varme den lille pige igen.