RurenRurer er krebsdyr, og der findes flere forskellige arter i Danmark. Rurer lever frit i vandet som en larve, men de voksne rurer sidder fast og kan ikke flytte sig. De lever i lavt vand, derfor bliver de også kald Lavvandsrur. Ruren ligner et lille, hvidt vulkankrater, og den kan have en størrelse på op til 2 cm i diameter. "Døren" på den dækkes af to kalkplader. Når den spiser, åbnes og lukkes døren hele tiden for at holde vandet ude, eller hvis den sten som den sidder på bliver tørlagt, kan den holde vandet inde i huset, for ikke at udtørre. Ved hjælp af bøjelige tråde, renser den vandet for én-cellede mikroskopiske dyr og planter som den spiser. Ruren er meget almindelig i de fleste danske have. Den lever på sten, krabber, muslingeskaller og lignende steder overalt på lavt vand.. Ruren er hermafrodit ligesom alle andre rankefødder. Og rankefødder er en gruppe af krebsdyr, som ruren hører inde under. Førhen kunne zoologerne ikke finde ud af, hvad en rur egentlig var for et dyr. I lang tid blev rurer betragtet som mærkelige snegle eller muslinger. Først omkring 1830 blev man klar over, at rurer hører til krebsdyrene. Når de skal parre gør de det ved hjælp af et meget langt parringsorgan, som ruren kan stikke ud af husets åbning og over i en ”nabo”. Derfor er det vigtigt at rurerne lever i kolonier og befinder sig meget tæt ved hinanden. Ellers kan parringen slet ikke finde sted. Og så er det jo heldigt at Rurer lever meget tætte for det meste, men der er også en dårlig side, nemlig at konkurrencen om føden bliver meget hård. Det kan betyde, at mange rurer dør. Hvis der ikke er nok plads og de ligger lige op ad hinanden kan det medføre, at husene bliver langstrakte. Somme tider kan man finde huse der sidder så tæt, at rurerne ikke minder om små, fine vulkankegler, men meget mere ligner lange, hule hestetænder.
Det er gratis at oprette en konto