Ved første øjekast ser jeg en ældre dame, siddende i en have, ved en hvid rosenbusk i fuldt flor. Hun sidder i en lang, sort kjole med en fin, hvid kyse bundet om hovedet og en sammenklappet solparasol i den ene hånd, mens den anden hånd er sat op foran ansigt og mund. Så hun ser meget eftertænksom ud.
Genre og komposition
Det er et figurativt billede, da man let kan se, hvad tingene på billedet forestiller. På billedet sidder damen i forgrunden, de hvide roser er i mellemgrunden og det grønne græs er i baggrunden, så det er tydeligt at se, at det er damen, man skal lægge mærke til først. Billedet er statisk - endda meget statisk. Det er et meget roligt billede, og der er overhovedet ingen ”gang i det” eller ”liv” i billedet, hvilket dog på ingen måde, gør noget. Synsvinklen på billedet er normal.
Maleren
Maleren af billedet, Kunstnerens moder, er den franske maler Jacques-Émile Blanche. Han blev født i Paris i 1861. Han voksede op i et eksklusivt område i Paris, i et hus, der tidligere havde tilhørt Prinsesse de Lamballe. Huset var præget af 1800’års-tallets atmosfære. Dette havde stor indflydelse på hans senere værker. Selvom, at han fik lidt instruktion i at male, anses han dog som værende selvlært. Han fik stort omdømme som portrætmaler og hans inspiration til kunst kom fra franske og engelske kilder. Hans kunst var forfinet, somme tider superelegant, men stadig fulde af karakter.
Det er gratis at oprette en konto