Bakketur med klassen: Sammenhold og oplevelser

Jeg vil skrive om en tur på bakken sammen med min klasse. Der egentlig er meget fed, men alligevel ikke. Da jeg ikke synes der er nok sammenhold mellem os elever. Det håber jeg stærkt der bliver lavet om på i niende. Da det er et hårdt og besværligt år, og det sidste som en klasse og derfor ville det være dejligt hvis man kunne hygge sig sammen i stedet for at pege fingre. Også hjælpe hinanden. Ellers ser jeg frem til et år med gode hyggelige, sjove oplevelser, hvor jeg forhåbentligt forlader skolen, som en skolen kan prale med og et gennemsnit jeg kan prale med. Det ville være optimalt for begge parter.

Sommeren nærmede sig og vi var allerede begyndt at tage på ferie i hovedet men, vi var egentlig kun fysisk tilstede. Flere af lærerne måtte se deres forsøg i, at lære os noget gå fortabt. Da vi ikke overskuede mere efter et år der havde voldt et hav af lektier. Og hvor vi skulle lade op til endnu et år, hvor havet ville blive fordoblet en hel del. I stedet begav vi os ud og begyndte at diskutere frem og tilbage hvad ville skulle lave, som det sidste inden vi mistede nogle elever, da vi efter ottende ville miste 5 soldater, der i flere år havde gjort deres for at klassen skulle være et godt sted at være. Der var mange alternativer oppe og vende, men i slutspurten måtte de andre alternativer se en Bakketur trække det længste græs. Vi var ellevilde og glædede os endeløst til denne tur. Så tog vi hul på mandag, den første dag i ugen, og bakketuren var stadig i alles munde, og der blev pladret løst. Fra hvor mange gange man havde været der, til hvor mange gange man havde kastet op på grund af forlystelse. Altså det jeg snakkede mest om var de vafler jeg engang havde spist derinde, og siden hen havde drømt om. Endelig blev det onsdag, den 24 juni, vi alle mødtes på Sorø station hvor vi som en samlet folk, skulle følges til Klampenborg hvor bakken lå. Da vi ankom til København hovedbanegård, føltes det som en kold spand vand der blev kastet i hovedet på mig. Da jeg i mit indre øre hørte nogle, sige noget så forfærdeligt som, at vi skulle vente nogle timer før forlystelserne på bakken åbnede? Jeg blev ikke rasende, men mere rødglødende af skuffelse! Idet vi så skulle rende rundt på strøget og se dumme ud. Magnus, Birk og jeg, gik rundt på strøget som en flok hovedløse høner. Som egentlig bare glædet sig til at komme til bakken og slå sig løs. Planlægningen af denne tur var åbenbart ikke så genial som vi ellers havde gået at troede. I disse stunder, var gejsten ikke så høj, vi havde en noget negativ udstråling, og gjorde overhovedet ikke vores for at stemningen blandt gruppen skulle forblive i top, men gjorde nærmere alt for at alle skulle vide, at vi syntes det var meget kedeligt det her. Men det ville skam vise sig det nok skulle blive en markant bedre dag, end hvad vi indtil nu havde oplevet. Så gik de her små to timer før vi skulle mødes igen, men da vi så endelig skulle mødes, var der da nogle smil at spore hos mig. Vi tog toget direkte til Klampenborg fra København hovedbanegård. Da vi ankom til Klampenborg, var der ligesom os, en hel masse andre klasser der også skulle på bakken, gud der var mange mennesker. Som dreng er det vel bar normalt at kigge efter nogle flotte piger, og jeg kiggede til højre og venstre, men så intet udover det normale. Da vi så havde gået 500 meter, så jeg pludselig denne pige i denne grønne kjole. Jneg følte jeg medvirket i en film da det virkede surrealistisk at en pige kunne se så godt ud. Jeg startede nede fra røven og op, og aldrig har jeg i mit, dengang, 14 årige lange liv set en pige så køn som denne skønhed jeg var vidne til at se denne dag? Hun var en gave sendt fra gud. Vi gik vidst en lille kilometer før vi nåede ind til bakken. Atmosfæren var i top og man kunne se at folk var glade. Vi skulle lægge vores tasker, og hente vores billetter, og så skulle der ellers bare stå i kø. Det eneste jeg havde i tankerne var denne fabelagtige pige jeg havde set i dag, mens vi var i gang med at stå i kø, kom hun gående igen og satte sig sammen med sin veninde, og jeg havde perfekt udsigt, og stod og dagdrømte lidt, og pludselig var køen ikke så lang og vi modtog vores billetter og eventyret kunne begynde. I starten var vi så begejstrede og vi nød det i fulde drag. Problemet var bare at, i de fleste forlystelser var der 2 pladser, og vi var jo 3 drenge. Det var noget af et problem da der så hele tiden var en der enten sad alene, eller ikke prøvede. Sådan var det bare. Jeg fik stadig et øje, for skønheden i den grønne kjole, i ny og næ. Vi havde det rigtigt sjovt, og sammenholdet mellem os tre blev kun bedre og bedre. Det var bare en skam at Birk skulle forlade os efter dette år, han ville nok godt blive savnet. På bakken fik vi efter nogle timer prøvet de fleste til, eller dem der så attraktive ud selvfølgelig. Nogle blev prøvet flere gange end andre selvfølgelig. Der vrimlede med piger den her dag, og der blev da også kigget en hel del. På et tidspunkt mødtes vi igen, altså hele klassen, bare for at aftale hvornår vi skulle mødes når vi skulle hjem, ellers var det bar ud igen. Vi prøvede lige forlystelserne igen, før vi gik hen til noget helt andet, end at prøve forlystelser eller kigge på piger. Før det havde jeg dog fundet ud af hvor man kunne få de, føromtalte, vafler og efter et længere tovtrækkeri med drengene fik jeg min vilje, og vi begyndte at bevæge os hen mod den vogn hvor de blev solgt og da jeg spiste dem føltes det igen som jeg var med i en film igen, det var bedre end at se skønheden i den grønne kjole, eller næsten. Pigen var virkelig noget for sig selv, en sand gave fra gud til omverdenen. Efter dette måltid, hvor vi rigtigt havde gemt os bag et skur og spist i fred og ro, gik vi over til at anden vogn for at købe noget til den søde tand, der faldt jeg så i snak med denne smukke pige der arbejdede i denne vogn, det endte dog med at hun truede mig med at slå mig med en af slikpindende. Så om det lykkes mig at score hende? Må du selv regne ud. Jeg fik i det mindste min slikpind og et blik. Efter det begik vi os hen mod Kasino og andre spil hvor man kunne vinde penge som noget af det sidste vi kunne nå. Birk og Magnus var helt oppe og køre over de her spil, mens jeg var mere rolig og egentlig bare kiggede rundt men, til sidst blev jeg faktisk også slugt af dette spil. Det var intensivt og vi satsede på det, med blod og tårer fik vi tjent en lille skilling hjem. Det var dog ikke nok for Birk, der var opsat på ikke at gå tomhændet hjem. Han fik os til at blive, og vi vekslet vores penge til små penge, da man kun måtte bruge 2 kroner. Mængden af penge vi brugte blev større og større, men heldigvis var det mest deres penge der blev brugt, da jeg ikke var ligeså opsat på at vinde som dem. Første gang jeg har set de to dumme drenge være engageret i noget. Vi blev der faktisk i rimelig lang tid, men vi fik ligesom aldrig overskud, vi blev ligesom på det punkt vi kom på, vi blev aldrig rigere eller fattigere. Spillet gik ligesom sådan ud på at man skulle indsætte 2 kroner og skulle man trykke på den farve man troede der ville blive valgt, det var egentlig ret sjovt fordi nogle gange trykkede vi for hinanden uden at sige det, også blev man sur. Vi glemte bare alt om at vi egentlig var på en forlystelsespark, fordi vi var så opslugt af at vinde penge, men det gik ikke så godt men, altså vi hyggede os enormt. Dette var klimaks af denne tur. Højdepunktet, hvor vi alle nåede det punkt hvor vi havde det sjovest. Sammenholdet i denne berygtede trekløver blev kun bedre. Tiden nærmere sig den tid vi skulle hjem. Egentlig ret ærgerligt for vi var lige begyndt at få heldet med os. Vi mødtes alle sammen og begyndte at gå op mod stationen. På vej derop udviklede der sig en heftig diskussion mellem Magnus, mig mod Patricia, Jeanette, Mia, Cecilie og Charlotte. Det var intenst, i starten var det egentlig kun rettet mod Magnus, men jeg følte mig nødsaget til at hjælpe ham. Da vi nåede stationen, var polemikken faldet nogle trin ned, og ingen var ligeså ophidset mere. Vi ventede ikke på toget særlig længe, det var mere da vi nåede København hovedbanegård, der skulle vi vente 1 time. Det skulle dog vise sig at være en super god time. Magnus, Birk og mig, det første vi gjorde var at sætte os ind på Macdonald. Så begyndte vi at diskutere hvad vi skulle have og om jeg ikke kunne låne nogle penge, men så fandt jeg ud af, jeg havde en 50er i pungen. Så blev jeg lykkelig. Vi besluttede os at bestille en Machicken med pomfritter og sodavand. Nej nej, hvor var det godt, det var første gang jeg sagde smagt denne burger, altså denne tur var fyldt med overraskelser. Vi brugte ret lang tid på at nyde den her burger, nok fordi vi havde så meget tid. Efter dette formidable måltid, gik vi ind i kiosken og købte sodavand ellers satte vi os bare til at vente, vente og vente. Da vi ventede på toget, altså nede ved sporet, fandt vi på en leg, Magnus, Birk og jeg. Legen gik ud på at skubbe til hinanden hoveder, det var egentlig en meget god leg og vi blev heller ikke opdaget. Vi larmede meget i toget, nu befinder vi os i toget, vi larmede så meget at Irene, vores klasselærer, blev nødt til at komme ned til os og advare os og give trusler. Vi blev dog ikke mere stille bare bedre til at skjule det. Ellers gik tog turen glimrende, med nogen enkelt episode mod de andre fra klassen. Det var ligesom os mod dem, på en måde.