Livets veje: Afskedstale til klassekammerater

For 10 år siden kom de fleste af os gående gennem skolens hovedindgang, spændte og glade, i det fineste tøj med vores nye fine tasker. Vores skolegang har været lang og hård, men der har altid været lys for enden. Vi har igennem årene oplevet virkelig meget sammen. Vi har grint, vi har grædt, vi har gået sankta lucia sammen og vi har faktisk også sovet sammen. Jeg tror faktisk det nemmere at nævne hvad vi ikke har lavet sammen.

Skole er som et spil lotto, enten kan man ramme plet og komme i den helt perfekte klasse, eller så har man lige brug for en ommer. Sådan som jeg ser det, har jeg virkelig ramt jackpot, fordi jeg taknemmelig for at have kommet i klasse med jer. Jeg har haft nogle fantastiske lærer, kammerater og vi alle har fået et godt sammenhold. Tanken om jeg kommer til at skulle gå ind i en ny klasse, med personer som ikke er jer giver mig lyst til at fælde tårer. Jeg kommer til at savne jer og jeres skøre ideer. Som fek.s da vi synes det var en god ide og lave en døgner op til en skoledag, eller da vi valgte og løbe rundt på gangene klokken lort om natten, mens vores kære klasselærer lå og sov lige ved siden af os. Det er hårdt at være ung nu om dage. Jeg tror dette skyldes, at vi alle har haft det nemt da vi var helt små, og når vi så har mødt virkelighedens krav er det en kæmpe skuffelse. Vi er nu et skridt tættere på vores voksne liv, men der er dog stadig lang vej endnu. Det er nu det tæller, det nu vi skal bevise vores værd. Vi har alle valgt en rute vi vil tage, den rute er vigtig for os. Den rute afgøre nemlig hvilket job vi ender med. Vi unge har helt klart flere jobmuligheder og mange svære valg end unge havde før i tiden, vi har alle fremtidige planer og jeg er ikke i tvivl om at vi alle nok skal finde hvad vi søger. Jeg vil gerne give et tak til vores klasselærer og vicerektor Annette. Tak for din tålmodighed, tak for din hjælpsomhed, tak for du altid var der for os, tak for tage alt skraldet for os selvom det måske ikke var det bedste for dig selv. Jeg tror jeg taler for alle når jeg siger vi kommer til at savne dig. Vi kommer til at savne at du kom væltende ind 5 minutter efter timen var startede, men stadig lige skulle have en smøg. Vi kommer til at savne hvordan vi bare kunne falde i snak, og bruge en hel lektion på at snakke om alt lige fra BLM, til hvordan du var gået fuld Amager på en ung 17 årige.