Analyse af 'Med Ilden I Ryggen'

1: Bogen har en speciel komposition. Gør rede for denne og vælg selv en måde at illustrere den på.Svar:(Jeg forstod ikke helt opgaven men jeg vil forsøge)

Bogen er lidt skrevet sært fordi det en del af det er skrevet som et brev. Den starter ud med et brev fra Klaus til sin grandnevø Jonas. Han fortæller derefter om sit liv under flugten fra Anden verdenskrig, men siden historien er så lang virker det lidt sært som bare et brev. For mig virker det som en form for selvbiografi flettet ind i et brev. Som om han har skrevet en selvbiografi og har vedlagt et brev. Det er svært at forklare fuldstændigt hvordan den er sat op, det er mere en ting man selv skal opleve.2: Vælg én person (ikke Klaus), som du laver en udførlig personkarakteristisk af. (Se kopiside om personbeskrivelse.Svar:(Jeg vælger Ingrid)Ingrid starter ud med at virke som en ganske normal teenage pige med en irriterende lillebror. Hun bliver beskrevet som en køn mørkhåret pige igennem bogen og Klaus ender med at beskrive hende som en ”rigtig dame”. Hun virker igennem bogen som den der træder til når moren ikke er i stand. Dog når moren træder til falder Ingrid tilbage i sin ungpige rolle.Hun modnes utroligt meget fra start til slut og hun virker som om hun forsøger at være tapper. Men inderst inde er hun egentlig ligeså skræmt som de andre.Senere i bogen hvor hun bliver gravid modnes hun drastisk og virker som om hun bliver hurtigt voksen. Hendes forhold til Klaus er ofte som et lillebror, store søster forhold er. Klaus driller hende og hun hopper med på spøgen, men sommetider går Klaus hende helt klart på nerverne. Det virker dog som om de knyttede et tæt bånd imens de var i Granhuse lejren.3: Hvad er det, der gør, at Klaus overlever og bliver et helstøbt menneske?Svar:Klaus bliver aldrig et helstøbt menneske, Annas død vil jo altid ligge i baghovedet på ham. Men det der holder ham oppe er Ingrid og hans mor. Derudover er det tanken om en dag at være en hel familie igen sammen med deres far. Desuden tror jeg aldrig at Klaus forstod krigens alvor, det var først i Granhuse han oplevede hvordan verden så på Tyskerne.