Indvielsen

Personen sidder ved det smukke hav og længes efter noget, mens han ser på solnedgangen. Pludselig kan han høre musik fra himlen. Han ser ”Musen” svæve ned og give ham harpen og et kys. Mens hun synker i havet. Naturen ændrede sig og vinden taler til ham. Også ånderne fra himlen taler til ham. Hans hjerte slår varmt og kærligt. Han føler nu at Jorden er et fængsel for hans tanker og trang, selvom drømme lindre det fængslede hjerte. Kysset brænder, han kan ikke finde fred, før han drager mod himlen.

Genre

Staffeldt har skrevet digtet meget nyplatonistisk. Dette er meget tydeligt, i den sidste strofe. Som vi ved handler nyplatonismen om idéernes verden og fænomenernes verden. Efter han har oplevet inspirationen, poesien, i form af kysset fra ”Musen” ændre han sig. Først bliver han meget glad og varm, men pludselig i 4. strofe begynder han at længes efter noget. ”Dog blev nu for tanke og trang, Jorden et fængsel.” Han føler sig fængslet på Jorden, i den ufuldkomne verden, fænomenernes verden. Hans sjæl er fanget i hans krop og længes efter at blive ét med den smukke verden, den fuldendte verden. Dette læses i 4. strofe. ”Hjertet sin længsel”. Dualisme er også utrolig vigtigt i dette digt. Dualismen er en stor del af nyplatonismen, idet man snakker om de to verdeners totale modsætninger.