Grundlæggeren af taoisme regnes af mange for at være Lao-Tse (605-531 f.Kr.), der var Confucius' ældre samtidige. Lao-Tse og Confucius prædikede deres lære i Kina, på samme tid som Mahavira og Buddha prædikede deres i Indien, og Sokrates forkyndte sin filosofi i Grækenland. Således levede fem af verdens store mænd i det samme århundrede. Lao-Tse var statsansat historiker og bestyrede de hemmelige arkiver ved den kongelige ret i Chorc. Han søgte efter en måde at undgå de konstante rivaliseringer og krige, der florerende så rigeligt i hans samtid. Resultaterne af Lao-Tse´s overvejelser nedskrev han i bogen Tao Te Ching i form af 81 digte. Taoisme startede således som en kombination af psykologiske og filosofiske overvejelser, men udviklede sig efterhånden til en religion og blev i år 440 f.Kr. erklæret for kinas statsreligion. Da Ch'ing dynastiet endte bradt ved revolutionen i 1911, endte også den statslige opbakning til taoismen. Megen af den kulturelle taoistiske arv blev ødelagt i de følgende år og ved kommunisternes sejr i år 1949 blev al religiøst yderligere forfulgt og søgt ødelagt. Regeringen satte de taoistiske munke til manuelt hårdt arbejde, konfiskerede templerne og plyndrede resterne af de taoistiske skatte. Flere millioner munke var således reduceret til mindre end 50,000 i løbet af små 10 år. Den kulturelle revolution i Kina fra 1966 til 1976 udrydede de sidste rester af taoismen i det offentlige Kina. Taoisme har i dag omkring 20 millioner tilhængere, hovedsagelig i Taiwan.
Det er gratis at oprette en konto