Buddhismen blev grundlagt i det nordlige Indien ca. år 500 f.kr. af prins Siddhartha Gautama. Hans mor var Dronning Maya der døde syv dage efter fødslen. Faderen var Kong Shuddohana. Han ville skåne sin søn for virkelighedens verden og byggede derfor at palads med al bekvemmelighed, således at Gautama ikke behøvede at forlade sit hjem. Kongen satte også vagter rundt om hele paladset, så prinsen heller ikke kunne forlade paladset. Da Gautama var 29 år og stadig uvidende om livet uden for paladset, giftede han sig med den unge Yasodhara. En dag besluttede Gautama sig for at han ville se noget andet end paladset, men selvom kongen forsøgte at tale ham fra det, drog han ud på fire udflugter der i buddhismen er kendt som "de fire syn". Her så Gautama alderdommen, sygdommen, døden og en asket. Han blev chokeret over det han så og besluttede at opgive sit liv som prins for at søge sandheden om mennesket.
I tiden herefter var der intet der kunne glæde Gautama, hverken hans kone, hans nyfødte søn eller de smukke dansere i paladset. I ly af natten drog Gautama afsted mod frelse, han fik bla. overrakt orangefarvet munketøj og en almisseskål af guden Brahma. Gautama vandrede i skovene og fravalgte alle unødvendige ting, han levede et sparsomt liv.
Det er gratis at oprette en konto