Hvad er glæde? Et ord på fem bogstaver med så mange fortolkninger. Ingen kan være forkert, alle er på sin vis rigtige. Efter min mening har ordet utrolig mange forskellige nuancer.
Der er glæde ved så mange ting, og følelsen, der skabes, når det sker, er aldrig ens. Derfor er det utrolig svært, hvis ikke umuligt, at forklare, hvad glæde er for mig. Ordet indebærer simpelthen så meget, og dækker over så mange ting.
At glæde andre og samtidig være lykkelig er et fælles ønske for os alle. Når det så er sagt, er glæde ikke noget, du kan forvente, at andre serverer eller skaffer til dig. Du, og kun du, har selv nøglen til din helt egen lykke, og det er kun dig, der kan stikke den i låsen. Ingen skylder dig din glæde, og du kan hverken kræve eller forvente den.
Set på en anden måde kan vi sige, at du selv er "skyld" i glæden. Vi er ikke kun magtesløse marionetter i et stort spil. Vi er selv med til at bestemme, om vi vil have glæde i vores liv. Det er bare afhængigt af vores indstilling til livet, og ikke mindst til den store del af vores tilværelse, som foregår i det daglige, mens vi er på arbejde, eller som mig, under uddannelse.
Det er gratis at oprette en konto