Jeg, [NAVN A] har oplevet en hel masse her på det sidste. Jeg er 18 år, er blevet gift, og har mistet en af de vigtigste personer i mit liv, og vil gerne rådgive jer for at få et bedre forhold med jer selv og andre. Hun hed Cecilie, hun var den skønneste, hun var glad, smilende og eventyrlysten. Hun klippede sit hår kort, og fortalte hun havde lymfekræft. Jeg havde alt hvad jeg kunne ønske i hende, men hun fik det værre og værre. Til sidst blev hun en engel. Jeg er så knust indeni. Det er nu 14 dage siden hun gik bort, så vil rigtig gerne hjælpe jer der står i samme situation som mig.
Til dig der læser det her ville jeg bare sige, at tilbring tiden med dem du elsker så meget du kan, og nyd det. Du ved aldrig hvornår din tid med dem er ovre, selv hvis personen ikke går bort. Hvis du selv har en person i dit liv der betyder ekstra meget, så nyd den tid du har med dem. Uanset hvor lang tid du har dem, så nyd det. Hvis personen har fået konstateret en frygtelig sygdom, så tal med dem om det, ikke lad vær med at lade som om sygdommen ikke eksistere. Hvis du føler dig ufattelig tom indeni, og kan ikke være dig selv, så er det helt okay. Alle synes nok det hårdt at miste en person, og det er det slet ikke noget galt i! Så du må ikke stresse over du har det sådan. Lad tiden gå - sorg er en proces. Hvis du har nogen at snakke med omkring det, så synes jeg du burde gøre det. Hvis du ikke har så jeg nogle numre på psykologer, som du kan kontakte her til højre. Jeg har været ude ved hendes gravsted, og besøge hende et par gange nu. Det rammer mig så hårdt når jeg ser hendes navn. Jeg savner hende så utrolig meget, kan ikke forstå hvordan et liv kan blive til ingenting med et knips. Jeg har talt med hendes forældre, mine forældre og mine venner, de hjælper utrolig meget. Hvis du undrer dig om noget kan du altid kontakte mig over min mail [EMAIL XX]
Det er gratis at oprette en konto