Boganmeldelse Bogens titel: Ulvetid Forfatter: Helle Stangerup Forlag: Pædagogisk forlag Bearbejdet af: Christina Nielsen og Ulla Koch Gregersen Anna lå og sov ved siden af hendes mand Tom. Hun var bange igen. Sove kunne hun ikke, så derfor gik hun ud i køkkenet. En angst havde stået på i noget tid. Det var siden en underlig kvinde som hed Ellinor var flyttet ind hos dem. Hun kunne heller ikke sove mere om natten på grund af at, ulvene larmede. Hun gik ud for at kigge sig i spejlet. Hun var utilfreds med hendes udseende. Ellinor må nok have været ti år yngre end hende selv tænkte hun. Anna og Ellinor havde ikke et særlig godt forhold til hinanden, og de diskuterede ofte. Anna syntes der var noget mystisk over Ellinor, hun var jo ukendt for hende, og hun vidste ikke noget om hende. Tom skrev dyre bøger, så derfor blev han meget interesseret i hendes ulve. Det hele startede med et brev. Det var en ukendt pige som sendte en blå kuvert med posten. Hun bad om hjælp til sine ulve. Hun skrev at hun var meget glad for Toms bøger og at hun var sikker på, at Tom var den rette til at have hende og hendes ulv boende. Tom blev irriteret over brevet. Hun skrev at hun ville ringe, men hun fik afslag. En måned senere skrev hun igen et brev, og hun ringede også denne gang. Hun spurgte om hun ikke nok måtte komme og vise en video med sit dyr. Til sidst sagde Tom ja til at hun måtte flytte ind. Anna havde en svær tid. Hun havde været fem måneder henne, men havde tabt barnet. Det med at det var sidste chance for at få børn, kunne hun ikke glemme. Anna var træt af at Tom og Ellinor altid skulle ud for at filme ulvene lige ved spisetid. Anna kiggede på Ellinor. Men det var kun det røde mærke i hendes pande hun kiggede på. Det gik fra øjenbryn til øjenbryn. Anna begyndte at sige mange underlige ting om hendes øjenbryn. De var helt målløse. De spurgte hvad der dog gik af hende. Anna rejste sig. Hun kunne høre bag sig at Ellinor græd, men hun lod bare som ingenting. Tom sagde at Anna skulle give hende en undskyldning. Men det gjorde hun ikke. Tom ringede efter lægen, så han kunne komme, for Anna virkede ikke helt rask. Hun fik en sprøjte så hun kunne sove. Da Anna vågnede var hun helt tør i munden. Hun havde sovet i seksten timer. Nu havde hun det godt, og Tom havde skrevet sit sidste kapitel færdigt. Anna havde lovet hende at hun nok skulle rette og læse hans bog igennem. Pludselig slog det hende, hvordan hun kunne det når bogen handlede om ulve. For hver gang hun tænke eller hørte om ulve, gøs det inden i hende. Anna vågnede om natten ved at ulvene hylede, men denne gang var der også en anden lyd. Et klik. Eller var det noget der knasede? Anna skyndte sig ind til Ellinors værelse, men i hendes seng var der ingen. Hun gik ind i hendes seng igen, hun kunne mærke et koldt pust. Men hvor kom det fra? Vinduerne og døren var jo lukket. Anna stod op igen og bankede på Ellinors dør. Hun kunne høre Ellinor svare. Anna gik ind og spurgte hende hvor hun havde været henne. Ellinor kiggede mærkeligt på hende, som om hun virkelig havde sovet længe. Anna gik ud igen, hun kunne se pletter på gulvet der førte hen til Ellinors værelse. Næste dag gik Anna og Tom en tur i skoven. Tom kiggede på Anna, han kunne se hun var træt han spurgte om han skulle hente vognen, Anna svarede ja. Han løb tilbage ad vejen og pludselig var han ude af syne. Et eller andet bevægede sig mellem træerne. Det var Ellinor, hun havde også ulven med sig. Pludselig fik de øje på Anna, hun begyndte at løbe i frygt for ulven. Hun kunne høre en latter bag sig. Nu kunne hun se en bil i syne, det var Tom. Han var hendes redning. Anna prøvede at ringe til zoologisk have for at spørge om de ville have ulvene, men det ville de ikke for de havde allerede nogle. Tom havde været inde og kigge på Ellinors værelse, men der var ingenting, det så næsten ud som om at der slet ikke havde været nogle der. Han fandt kun én ting. Noget der lignede en slange, men det var det ikke. Det var et bælte. Anna satte sig langsomt ned og huskede en sætning hun havde hørt: Mennesket som ifører sig et bælte og bliver til en ulv, der springer ud gennem et lukket vindue. Tom valgte at beholde bæltet for at se hvad hun havde tænkt sig at gøre uden det. Tom og Anna holdte sig vågne hele natten, de gik ud og så Ellinor stå, hun kiggede ikke på ulvene, men på dem. Hun havde tårer i øjnene. Hun græd. Tom pegede på hende, hun stod med åben mund helt trist. Nu slog det Tom. Ellinor ville ønske hun var en ulv, hun ville være som dem. Det var ved at blive vinter og Anna havde stadig ikke fundet nogle, der ville have ulvene. Ellinor var begyndt at forandre sig meget. Hun var helt trist og sagde ikke noget mere. Det var fordi hun ikke havde bæltet mere, det var Anna og Tom helt sikre på. Anna gik ind for at åbne skuffen, hun tog bæltet ud, for at se på det, da hun hørte en stemme bag sig sige at hun skulle give ham bæltet.
Det er gratis at oprette en konto