Mysteriet i den gamle lagerbygning

Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han?

Pludselig var der noget, der bevægede sig – oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var.

Jeg blev ved med at se på det. Synet blev tydeligere og tydeligere. Til sidst kunne jeg se hvad det var. Deroppe på toppen!, der sad den. En lillebitte ørn. Jeg sad helt stille, stirrede bare på den. Jeg kunne se den havde set mig. Vi kiggede hinanden i øjnene. Det var som om, den ville vise mig et eller andet. Jeg rejste mig op, ørnen fløj. Den hang nærmest helt stille i luften, den kiggede ned mod mig. Jeg havde indset at, den ville fortælle mig noget. Nærmest som om der var sket noget.

Den fløj ligeså stille, så jeg kunne følge med. Jeg boede ude på landet med min mor og far. Vi boede i udkanten af en skov. Inde i skoven var der en gammel bygning, en lagerbygning. Mange inde i byen snakkede om den. Der gik rygter om, at der engang var sket et mord derude, og ingen havde nogensinde opklaret det. Mange sagde også, at ham der var blevet myrdet derude, stadig var der. Hans genfærd var der endnu. Der var ingen der turde gå derud. Men ørnen, den prøvede at fortælle mig noget. Den ville have at jeg fulgte efter den. Den fløj ind over skoven. Jeg blev bange, og kom til at tænke på det, man hørte om det gamle lager derinde. Jeg overvejede, om jeg turde gå derind. Ørnen begyndte at skrige, ja nærmest som om den prøvede at få mig derind. Jeg tog mod til mig, og fulgte efter ørnen. Jeg bad til mig selv, bad om at den ikke ville føre mig derind. Jeg var bange. Hvad skulle jeg dog gøre, hvis den ville have mig derind. Ja, jeg blev nødt til bare at gå derind. Jeg kunne ligesom ikke bare gå hjem igen. Jeg var jo ingen kylling, jeg ville gerne opleve noget spændende. Ørnen sad henne på et lille stakit. Jeg kunne nu se det gamle lager. Jeg blev skræmt, fik gåsehud. Jeg kom til at tænke på, hvad der dog var derinde, siden ørnen skulle fører mig herud. Jeg stod helt stille. Tænkte på hvad man gik og hørte, om det der var sket derinde. Men ingen havde nogensinde været derinde, så man kunne sige, om det var sandt eller falsk.