Om mandagen havde jeg svært ved at koncentrere mig i skolen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at pigen, var blevet dræbt inde på mit værelse. Hvorfor blev hun dræbt og hvordan blev hun dræbt? Tankerne kørte rund i mit hoved. Jeg havde ikke sagt noget om pigen til mine forældre, men det kunne måske være en god ide at fortælle dem det alligevel. Nej jeg ville ikke fortælle dem det nu. Jeg skulle først få svar på alle mine spørgsmål.
Vi havde matematik. Vi skulle løse nogle ligninger. Jeg plejede ellers at være ret god til matematik, men bare ikke i dag. Jeg kunne ikke engang løse en simpel ligning. Jeg tænkte på at pjække fra skole en dag, og tage ud til vores sommerhus uden at nogen vidste det. Det kunne jo være at jeg mødte den pigen igen. Jeg havde en masse spørgsmål til hende. Jeg skrev dem alle sammen ned i mit matematik hæfte, for ikke at glemme dem: Hvem var hun? Hvorfor blev hun dræbt? Hvornår blev hun dræbt? Boede hun alene i sommerhuset?....
I frikvarteret gik min veninde og jeg ind i den store kantine. Kantinen var fyld med mennesker. Jeg var enlig ikke ret sulten, men jeg købte en flaske vand alligevel. Min veninde Amalie købte en sandwich. Hun havde noget flot brunt hår. Hun spurgte mig om der var noget galt. Hun sagde at jeg ikke virkede som jeg plejede. Jeg sagde bare at jeg var en smule træt. Jeg ville ikke have at nogle skulle vide det med pigen. De ville sikkert syntes at jeg var mærkelig og sær, og selvom at Amalie var min veninde og jeg kunne stole på hende, ville jeg ikke fortælle hende det.
Det er gratis at oprette en konto