Veras Mareriiidt

Jeg slog øjnende op. Kiggede på mit lommeur, klokken var 10. Jeg tog mig et langt bad, og spiste morgenmad. Hvad jeg skulle lave i dag, vidste jeg ikke rigtigt, jeg satte mig ved spisebordet og kiggede i ekstrabladet. Jeg kiggede avisen igennem, pludselig fangede noget min opmærksomhed det var den lille annonce øverst i højre hjørne. Der stod med store røde bogstaver "Vær røde kors nødhjælper" i annoncen stod der lidt om jobbet. Jeg besluttede at tage ind til røde kors's kontor, og få lidt mere at vide om jobbet. Manden på kontoret fortalte kort om jobbet, det omhandlede blandt andet en måned i afrika hvor jeg skulle bo i en lille landsby, jeg skulle hjælpe folkene i byen hvor folk havde mangel på mad og vand og andre recurser, og være en form for læge. Jeg fik en masse papirer udleveret, som jeg skulle tage med hjem og udfylde og komme tilbage med den følgende dag. Jeg tog hjem og begyndte at udfylde papirende. Da jeg gik i seng om aften havde jeg en underlig fornemmelse. jeg drømte at jeg var i afkrika, jeg løb rundt i savannen med en lille hvid taske med røde kors logoet på siden. Bag mig kunne jeg hører oprørers fodspor. De var ved at hale ind på mig. Jeg nåede til et lille vandfald, jeg måtte over hvis jeg ikke ville fanges. Jeg hoppede fra sten til sten, lyden af dem bag mig blev højere og højere. Pludselig kom et par oprører ud af skoven bag mig, de råbte og begyndte at skyde efter mig, et af skudende, strejfede mit venstre ben og jeg fik overbalance og faldt, jeg nåede lige at gribe fat i en sten med den ene hånd. Jeg var nød til at komme væk inden oprørerne ville få fat i mig. Min hånd begyndte at glide på den våde sten, oprørerne var nu nået helt hen til det lille vandfald. nogle af dem var allerede begyndt at træde ud på stenene. Jeg mistede grebet om stenen og gled med strømmen, mit hoved ramte sten efter sten og, jeg besvimede. Da jeg vågnede lå jeg i vandkanten ved en lille by. Jeg rejste mig og gik helt op til byen. Alle husene var brændt ned og der lå døde mennesker overalt. Jeg vidste at den lille by jeg kom fra ikke lå andet end 5 kilometer her fra, så jeg begyndte at løbe. Jeg nåede til udkanten af den lille by jeg boede i. Flere af husende var stadig i brand og jeg kunne høre en i byen der skreg om hjælp skrige om hjælp. Jeg fandt personen, det var en ung dame, jeg fik hende båret ud af det brændene hus. Hvor jeg gav hende noget vand, og nogle kiks fra min taske. Jeg kiggede ud over byen, nogle enkelte hytter ikke var brændt ned, jeg fik øje på min egen lille hytte, jeg gik ned til den, skubbede forsigtigt til døren, og gik ind, huset lignede sig selv, jeg bevægede mig lidt rundt i huset. Men da jeg åbnede døren ind til mit soveværelse fik jeg noget af en chok, for soveværelset lignede det samme lille soveværelse jeg havde i min lille lejlighed hjemme i Danmark. jeg vågnede og begyndte så stille og rolig at gå ud på badeværelset og kiggede mig selv i spejlet. månelyset skinnede ind gennem mit lille badeværelses vindue. Jeg kiggede på mit lommeur, klokken var 10 om morgnen. Jeg stod op, gik i bad, og satte mig ind i stuen. Jeg tænkte længe over den underlige drøm. Senere på dagen tog jeg ind til byen, jeg gik ind på det lille kontor og fik fat i manden da havde fortalt mig om jobbet. Jeg fortalte ham at jobbet ikke var noget for mig alligevel.