Jeg kan ikke høre andet end musikken, den samme melodi om og om igen. Mit hoved er bikuben og musik er de tusinde bier inden i den. Jeg kan ikke få den ud af hovedet, den driver mig til vanvid! Her er utrolig varmt, jeg er badet i sved, jeg er så svimmel og jeg kan knap nok se ud af mine øjne. Jeg har ikke andet i hovedet end den melodi, jeg ved knapt nok hvor jeg er, melodien har invaderet mit hoved og krop, det er den der styrer det hele!
Jeg kan se mig selv vælte ud af mit sommerhus. Min første tanke er, ”Det kan da ikke være mig! Jeg er jo har oppe, men det er en krop fuldstændig magen til min og jeg kan kende min trøje og taske, for jeg er den eneste der har lige netop dem. Det må være min krop, men uden mit ’jeg’.”
Min krop kommer på benene, men det ligner at den ikke har nogen balance. Den slingrer frem og tilbage, nærmest danseragtigt. Mit tøj er vådt af sved og den tager mig til hovedet. Jeg ved virkelig ikke hvad det er den har gang i, men jeg ser den danse ud mod vandet. Her er kedelig gråt og en tordenbyge lurer et sted ude over vandet. Min krop balancere på stenene ude i vandkanten, jeg vil redde den fra at skvatte i, men det er som om jeg er låst fast til min svævende position et par meter over vandet. Jeg kan mærke nervøsiteten stige op i mig, men jeg kan ikke rykke mig ud af flækken. Jeg ser mig selv balancere ude på stenene længere ude og der er kommet længere afstand mellem dem. Jeg ved med mig selv at jeg har oplevet det her før, jeg ved det.
Det er gratis at oprette en konto