Tyverierne breder sig. Politiet gør en stor indsats for at opklare tyverierne. Her fortæller en mand om, hvordan det var at komme hjem til sit hus efter et indbrud.
Jeg blev chokeret den aften for nylig, da vi vendte hjem og jeg drejede nøglen i døren. Rigelen gled ud af karmens slutblik, og faldt med et metallisk klik til højre i låsen. Jeg trykkede dørhåndtaget ned. Døren var stadigvæk låst. Vi har en lille dørslå indvendigt på døren. Den var skubbet i. 3 sekunder gik. Så rev jeg mig løs. Løb ned ad trapperne og ud i haven. Løb langs med lejlighederne til vores terrasse. Lyset i stuen var tændt på fuldt blus, og den store glasdør stod åben. Der var smidt en flise gennem døren, så nogen havde kunnet stikke en arm ind og åbne skydedøren.
Der er aldrig nogen der har stjålet noget fra mig. Indbrudstyverier er noget der sker for andre mennesker. I andre byer. Parcelhusområder og sommerhusområder. Langt væk fra min verden. Men aldrig er et ord, som i virkeligheden betegner en kort tid, hvis man er lidt uheldig.
Tyvene havde taget vores bærbare computere, fotografiapparat, fjernsynet, et lommeur, penge fra en sparebøsse. Men den dyrebareste skat de huggede fra mig, var min fred.
Det er gratis at oprette en konto