Min beretning starter i Stockholm. Det var december, og jeg skulle med mine forældre og min storesøster til Danmark. Min farmor og farfar bor i Aarhus, og vi skulle fejre jul hos dem. Det var første gang, jeg skulle fejre jul i Danmark, og jeg havde længe glædet mig. Jeg var trods alt ikke mere end syv år gammel. Min far er dansk, og min mor er svensk, så derfor har vi altid boet i Stockholm.
Det var den 13. december. En fredag. Vi tog toget til lufthavnen. Vi var der i god tid, fordi min storesøster ville kigge på nogle af de mange store modebutikker i lufthavnen. Jeg havde det sjovt den første time, men jeg kunne ikke se det morsomme i at gå i butikker så længe. Derfor sov jeg op ad min mor det meste af dagen. Jeg ville jo være frisk til min første flyvetur nogensinde. Vi plejede nemlig at tage toget til Aarhus. Det var en længere tur, så derfor syntes mine forældre, at vi skulle prøve at flyve. Da vi kom om bord på flyet, gav stewardessen mig en lille julegave. Den indeholdte en lille slikpose og en lille figur af supermand. Vi kom ind i flyet, og jeg fik en plads ved vinduet. Vejret var ikke alt for godt, men mine forældre havde fortalt mig, at når vi først kom over skyerne, ville solen skinne. Jeg sad med min lille supermand, som fløj rundt i rummet, da en stemme fra højtalerne sagde, at flyet ville blive en smule forsinket. Det var vist noget med at flyet forbrændte brændstoffet for hurtigt. Det har jeg i hvert fald fået at vide senere hen. Stewardessen, hende der havde givet mig julegaven, hentede alle os børn. Vi måtte se cockpittet, mens problemerne blev ordnet. Vi fik strenge instrukser om ikke at røre ved noget. Jeg var fascineret. Jeg, som havde svært ved at fatte, hvordan man kunne styre en bil, var rystet i min grundvold. Og jeg var ikke den eneste, der måbede. Alle de lamper, knapper og håndtag. Det virkede overmenneskeligt, at nogen ville kunne overskue dette. Modstræbende fulgte vi med stewardessen ud igen. Jeg fortalte ivrigt til mine forældre, om hvad der var inde i cockpittet. De tyssede på mig da stemmen, jeg ved nu, at det var kaptajnen, fortalte i højtalerene, at flyet skulle til at lette, og at alle skulle fæstne sikkerhedsbælterne. Jeg blev trykket tilbage i sædet, så det gav et sus i maven. Flyet rystede, da vi passerede skyerne. Da blev jeg bange. Min mor beroligede mig dog, med at det var helt normalt, at flyvemaskinen rystede, når man fløj igennem skyerne. Så var vi over dem. Skyerne. Det var som et hav med små klipper stikkende op af vandet. For anden gang på meget kort tid var jeg særdeles betaget. Et sted hvor solen altid skinnede over et hav af hvide vattoppe. Hvis paradis fandtes, så var det her. Jeg stirrede ud af vinduet meget længe. Det føltes det i hvert fald som.
Det er gratis at oprette en konto