1 / 3 sider - klik for at bladre

Genetik og bioteknologi: arveegenskaber og DNA

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Genetik og bioteknologi: arveegenskaber og DNA er en biologi-opgave fra 2009 til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.396 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 20. marts 2010.

En grundig gennemgang af genetik og bioteknologi. Opgaven redegør for arveegenskaber, DNA's opbygning og funktion, celledeling (mitose) samt kromosomernes betydning. Den beskriver også anvendelsen af DNA-profiler i retssager og identificering af afdøde. Endvidere behandles genetiske sygdomme som Downs syndrom og Cystisk fibrose.

Redaktørens vurdering
7 God
Grundig og velstruktureret redegørelse for genetik og bioteknologi, der dækker centrale begreber og sygdomme. God inspiration for andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • arveegenskaber
  • bioteknologi
  • celledeling
  • cystisk fibrose
  • dna
  • dna-profiler
  • downs syndrom
  • genetik
  • kromosomer
  • mitose

DNA bestemmer udelukkende hvordan menneskets udseende er. Hvordan et menneske er, som person. Hvilken hudfarve man har, om man er lys eller mørk. Man kan sagtens sige, at alt liv på kloden er udviklet af DNA. Alt liv på jorden består af celler. Celler er rimelig små, og de er omgivet af en cellemembran. I en celle er der en cellekerne, og inde i den cellekerne kan man se noget mærkeligt.

Når en celle deler sig, bliver den til to ny celler. Får hver af de nye celler et sæt ens kromosomer. Så det vil sige, at det starter med, at inde i cellekernen laves der en kopi af kromosomerne. Når der er to sæt ens kromosomer, trækkes der et par ud til hver sin side i cellekernen. Bagefter det, deler cellen sig til to celler, som er kopier af den gamle celle. Sådan en deling kaldes også for mitose. Langt de fleste celler dannes ved sådan en mitose. Der dannes hele tiden nye celler i vores hud, så en kan fornyes. Bakterier formere sig faktisk også ved mitose. Så det vil sige, at mitosen er en slags proces, som har en stor betydning for alle organismers liv.

Både kromosom tallet og de enkelte kromosomers størrelse varierer fra art til art. Mennesket har 46 kromosomer. Det gælder næsten alle kroppens celler, altså så forskellige, som nervecellen, en hudcelle og en knoglecelle. Menneskets kromosomer er fordelt på 23 par i almindelige diploide legemsceller, mens haploide køns celler har et uparret kromosomsæt, altså 23 kromosomer. De 22 af parrene kaldes autosomer, og er fælles for de 2 køn. De 2 autosomer, der udgør et par i en celle, er ens af udseende og stammer fra hver af forældrene. Det sidste par er kønskromosomerne, som hos kvinden er to X-kromosomer og hos manden er et X-kromosom og et Y-kromosom. Ægcellerne indeholder 22 autosomer og et X-kromosom. Imens sædceller indeholder 22 autosomer og enten et X-kromosom, eller et Y-kromosom. Ved befrugtning af en ægcelle med en sædcelle genoprettes kromosom tallet 46, og fostrets køn afhænger af, hvorvidt den befrugtede sædcelle indeholdt et X-kromosom eller et Y-kromosom. Når den befrugtende ægceller har de 46 kromosomer, som den skal deler den sig ved en mitose. Nogle celler udvikler sig til knogleceller, andre udvikles til muskelceller. Y-kromosomet er lille og indeholder kun få gener. Det er derfor kun de væsentligste der har betydningen for det mandlige køn. Inaktiveringen af det ene X-kromosom, enten fra moderen eller fra faderen finder sted tidligt i fosterudviklingen. Så det er helt tilfældigt om det er X-kromosomet fra moderen eller fra faderen der inaktiveres.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver