DNA udgør hovedbestanddelen af cellekernens kromosomer og består af to lange spiralformede kæder, der ligger tæt på hinanden og er spundet som en dobbeltspiral. Kæderne er opbygget af talrige led, der hver er bygget op af et sukkermolekyle, en fosfatgruppe og en af fire organiske baser. Parvist binder disse baser sig let til hinanden. Parrene kaldes komplementære baser. Årsagen til at de to DNA kæder holdes så tæt sammen er, at hvert led i kæden ved hjælp af sin base er bundet til naboleddet i den anden kæde, der rummer den komplementære base.
Arveegenskaberne bestemmes af hvordan baserne følger efter hinanden i den ene DNA kæde. Baserækkefølgen er en opskrift på, hvilke typer af proteiner som cellerne eller organismen kan producere. Alene ved at variere rækkefølgen af de fire baser i DNA kæden kan hvilket som helst protein dannes.
Proteinerne består af aminosyrer, og sammensætningen af aminosyrerne bestemmer proteinernes egenskaber. Opskriften på et protein som insulin består af ca. 150 baser, der er placeret efter hinanden i DNA kæden. For at rumme alt den information som skal arves fra individ til individ, må DNA molekylet være meget stort. Hos mennesket er den samlede længde af DNA kæderne 2 meter fordelt på 46 kromosomer. Det svarer til 5,5 milliarder baser efter hinanden.
Det er gratis at oprette en konto