For 3,5 mia. år siden udvikles bakterier, som kunne udnytte Solens energi og opbygge organisk stof af et brintholdigt stof (H2S) og kuldioxid (CO2) – fotosyntese.
For mindst 2,8 mia. år siden udvikles andre fotosyntesebakterier, som kunne bruge vand (H2O) som brintkilde. Disse bakterier producerede foruden organisk stof også frit ilt (O2).
Denne proces har de grønne planter senere overtaget.
De nye bakterier havde enorm succes, og gennem millioner af år sendte de masser af ilt ud i havet. Der blev produceret så meget ilt at atmosfæren blev mere iltrig.
Ozonen (O3) bliver dannet i atmosfæren for ca. 2. mia. år siden. Ozonen beskytter nu Jorden mod de farlige uv-stråler fra Solen. Langsomt udvikledes et bedre miljø for liv nær vand- og jordoverflade.
Midt i ilt-revolutionen udvikledes nye bakterier, der kunne bruge ilten. Alle organismer med undtagelse af visse bakterier skaffer sig energi ved at nedbryde organisk stof. Det sker ved respiration i cellernes mitokondrier.
De første encellede organismer havde ingen cellekerne (hedder prokaryoter) og udviklede sig til eukaryoter, dvs. dem med kerne.
Eukaryoter og prokaryoter: - Denne figur illustrerer en typisk menneskecelle (eukaryot) og en typisk ægte bakterie (prokaryot). Tegningen til venstre fremhæver eukaryoters interne strukturer, inklusiv cellekernen (lyseblå), nucleolus (mellemblå), mitochondrie (orange) og ribosomer (mørkeblå). Tegningen til højre demonstrerer hvordan bakteriel DNA huses i en struktur kaldet the nucleoid (meget lyseblå), såvel som andre strukturer som normalt forefindes i prokaryote celler, inklusiv cellemembranen (sort), cellevæggen (mellemblå), the capsule (orange), ribosomer (mørkeblå) og et flagel (også sort).
Det er gratis at oprette en konto