DNA. DNA er opskrifen på hvordan vi er bygget. Og det er i form af arvemateriale det som bestemmer at vores børn ligner deres forældre. Arvematerialet DNA blev i 1953 opdaget af J.D. Watson og F.H.C. Crick. De fandt ud af at DNA var opbygget af en masse lange tråde opbygget af ”Deoxyribose Nucleic Acid”. Deraf fik man forkortelsen DNA. DNA strengen ligner en vindeltræppe af struktur. I Denne ”trappe” er siderne deoxyribose og fosfat. Trinene består af kernebaser i fire varianter. Disse fire kernebaser er; adenin (A), cytosin (C), guanin (G) og thymin (T). I trappen sidder der to kernebaser i hvert trin. De to kernebaser er aldrig tilfældigt sat sammen, Watson og Crick fandt ud af at A og T altid var sat sammen og at C og G altid sad sammen. Kernebaserne sidder sammen med brintbindinger. Ved en celledeling går de to sider af trappen fra inanden ved at brintbindingerne brydes. Denne baseparringsregel forklarer hvordan genetisk materiale kan kopieres perfekt ved celledeling. I et menneskes DNA-streng er der ca. 6 mia. Basepar (trin). Der findes DNA i hver af kroppens celler. Menneskets arvemateriale består af 23 kromosompar. Disse 46 kromosomer er i udrullet længde 1,7 meter.
Formål. Formålet med vores forsøg er at udrense DNA fra løg for at få en visuel forståelse for genetik.
Det er gratis at oprette en konto