1 / 3 sider - klik for at bladre

Det smukke ved Danmark

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Det smukke ved Danmark er en dansk-opgave fra 2009 til 8. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.198 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 23. februar 2010.

Denne opgave er en personlig refleksion over, hvad der gør Danmark smukt. Teksten fremhæver friheden til at ytre sig, den idylliske natur med skiftende årstider, og den dybe følelse af at kalde Danmark sit hjem. En hyldest til landet set gennem personlige oplevelser og sansninger, der giver et indblik i forfatterens tilknytning.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet personlig refleksion over Danmarks skønhed, frihed og natur. Teksten er inspirerende og giver et godt eksempel på en personlig essaygenre.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
12
Fuldstændighed
10
  • årstider
  • danmark
  • dansk identitet
  • frihed
  • hjem
  • natur
  • personlig refleksion

Det smukke ved Danmark er.. Det smukke ved Danmark er, at her er jeg født. Det er mit hjem, og det er her jeg føler mig allermest hjemme. Det er her jeg lader mine tanker flyve rundt, og det er her jeg kan sidde og kigge ud ad vinduet, og ikke kunne lade vær med at smile fordi det er så smukt. Vi har naturen og folket – men allervigtigst friheden. Friheden til at ytre sig og friheden til at kunne have sin egen mening. Noget af det vigtigste for mennesker er frihed, og det kan man finde i dette lille uskyldige, men fantastiske land – Danmark. Man har brug for frihed til komme igennem sit liv, og man har brug for at kunne komme ud med sine holdninger og værdier. Ja, det smukke ved Danmark er friheden. Når jeg går en tur og tænker ”hvad er egentlig det smukke ved Danmark” ser jeg alt, lugter alt, hører alt. Fuglene synger de smukkeste viser, vandet skvulper den smukkeste lyd, træerne danser og ud kommer lyden af natur. Børnene løber rundt og leger, og alle de små dyr leger med. Lyden af børn der griner, for mig til at tænke på da jeg selv var så lille, og kunne lege med hvad som helst. Evnen til at kunne fantasere, og evnen til at være sig selv 100 % - det er der plads til i Danmark. Og lugten. Lugten af forår og lugten af frihed. De mange smukke vildblomster fniser og snakker, og ud kommer den dejligste duft af sommer og forår. Den dejligste duft af Danmark. Jeg ser rundt, og ser de mest fantastiske farver. Billeder, som lige meget hvor jeg går, kunnet være taget direkte ud fra et postkort. Alle farver kan man se, og alt dette for mig til at tænke på livet – på hvor heldig jeg er at leve i dette land. Danmark er fantastisk på så mange forskellige måder, og jeg er stolt over at kunne kalde det mit hjem. Det smukke ved Danmark er årstiderne. Efterår, vinter og forår og sommer. Det smukke er måden naturen skifter på, men stadig er det mest unikke og idyle jeg kender. Efteråret kommer når røde, gule og røde nuancer begynder at overtage bladenes farver. Når den kolde, men så dejlig friske blæst begynder at flyve over landet. Blæsten og uvejret begynder at brage, men stadig er alt tyst. Når man sidder indenfor og kigger ud på den blæsende, regnende og koldere natur, men stadigvæk tænker ”hvor er Danmark fantastisk”. Når man går en tur, og blæsten sætter håret på sin helt egen måde, og regnen giver dig et bad, og man bander det hele langt væk, men tænker stadig på den smukke natur, og på naturens kræfter. Man hører blæsten synge, og regnen falde, og kan ikke lade vær med at smile. Man går udenfor og fryser, men er stadig helt varm. Det hyggelige og hjemlige efterår er over Danmark. Det bliver koldere og koldere – men stadig står landet smukt og fredfyldt. Vinteren er kommet. Mennesker og dyr går i hi, og alle glæder sig til den store aften. Alle børns og mage voksnes yndlingsaften. Aftnen hvor alle er glade, og hvor alle synger, spiser, danser og hygger sig. Man hører jubel, sang og glæde i alle hjem – juleaften er i landet. December er tiden hvor alle er glade. Tiden hvor København er pyntet så fantastisk op. Man går ned ad strøget, og ser på alle de glade mennesker, som har så travlt men samtidig er så stille i sindet. Der er sang og begejstring i byen, og selvom alle spæner rundt kan man mærke danskheden over alt. Når man sidder der hjemme foran pejsen kan man ikke lade vær med at tænke ”sikke et dejligt land”. Det hvide dunede sne begynder at falde fra himlen, og man går rundt i det med store støvler og jakker, og kigger ud på den isdækkede sø, hvor børn og voksne skøjter rundt og laver de flotteste mønstre i isen. Det er smukt, det er dejligt, det er Danmark. Isen smelter, fuglene begynder igen at synge de smukkeste salmer tidligt om morgenen, og blade og blomster springer ud som helt nye liv. Man begynder at åbne døre og vinduer som den første ting når man står op, og mange mennesker begynder at mærke irritationen i næsen, øjnene og halsen af alle de nye udsprængte forårs-dun der svæver rundt i luften og kilder de allergiramte. Når jeg vågner om morgenen og kigger ud ad vinduet bliver jeg glad indeni. Jeg føler mig godt tilpas når jeg ved jeg er hjemme, og jeg har det godt. Naturen ændrer sig nu, og stadig ligeså så smuk den står. Sommertiden begynder at indtage det danske land. Havet bliver mere blår, og livet på havnen og stranden bliver igen levende. Skovene vågner op igen, og alt bliver mere lyst. Det er det noget af det smukke ved Danmark. Sommerens lugt, følelse, lyde og afslapning kommer. Den første måde jeg opdager at det er blevet sommer på, er når jeg cykler en tur, og man får alle sommerens små flyvende dyr i munden. Så ved jeg det er sommer - og at jeg skal lukke munden. Når man kan begynde at kunne lufte de vinterblege ben, og begynde at køre i skole i kun en tynd cardigan. – Så er det sommer. Selvom temperaturen, og vejret ikke altid ændrer sig gevaldigt, så gør sommeren noget ved en som jeg ikke kan forklare. Jeg kan kun smile. Tennisbaner bliver igen masseret godt og grunddigt igennem, og der er nu liv overalt – hele tiden. Rådhuspladsen er ikke alene – mennesker sidder og spiser og drikker, og alle snakker sammen. Jeg har det godt i Danmark – jeg har alt hvad jeg behøver. Ja, det smukke ved Danmark er at vi har alt men dog så lidt. Så lille et land som Danmark, indebærer så stor en glæde, og er alt i sig selv. Jeg ved at mange lande har det samme som Danmark, men ikke mange lande har de fire årstider som Danmark har så smukt, og ingen andre landes befolkning kan sige så stolt, at de er dansk. Det er her jeg bor, og det er her jeg vil blive. Det smukke ved Danmark er Danmark.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver