Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma. Basalt består af diverse silikater (en af flere slags salte af kiselsyre) f.eks. olivin, pyroxen, amfibol og anorthit.
Opsmeltet kappe vil typiske danne basaltisk magma, der er den basale udgangsmagma. Hvis magmaet størkner hurtigt bliver det finkornet basalt, hvis det størkner langsomt bliver det til grovkornet gabbro. Basalt anvendes som underlag i veje.
Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen. En gruppe af aluminiumsilikatmineraler, der er tæt beslægtede med hensyn til krystalstruktur og fysiske egenskaber. Feldspatter findes i både magmatiske og metamorfe bjergarter og er de hyppigst forekommende mineraler i jordskorpen.
Flint også kendt som ildsten, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende og med sedimentær oprindelse. De har mange gange kalk på ydersiden, i huller og flintesten findes normalt sammen med kridt og/eller gips. Flint er et af de få eksempler, vi har på en kemisk dannet sten.
Gnejs er en stribet eller båndet grundfjelds-bjergart. Stribning og bånding skyldes deformation, hvilket viser, at gnejs er en metamorf bjergart, dvs. en bjergart, som oprindelig bestod af andre, såkaldte primære bjergarter. Metamorfosen er en følge af en bjergkædefoldning der har underkastet de primære bjergarter mekaniske påvirkninger foruden høj temperatur og/eller tryk.
Det er gratis at oprette en konto