Det var søndag. Klokken var vel omkring en syv-otte stykker om aftenen. Jeg var på vej til det lokale pizzeria, ”Marios pizzaer”. Selve navnet var nok at fortælle om pizzeriaet. Et meget typisk et af slagsen, med en tyrkisk ejer der udgiver sig for at være italiensk. Jeg havde bestilt hjemme fra, for jeg vidste hvad jeg skulle have, en nummer 84 med vidløgsdressing. Pizzeriaet lå et par gader væk, så jeg hoppede i et par jogging bukser, satte mig op på cyklen og luntede af sted. Der var tomt på vejene, lejlighedernes vinduer var mørke som nattens himmel. Mens jeg slingrede af sted i min egen fart og tanker, glemte jeg helt at holde øje med vejen og den politibil der var ved at pege mig ind til siden. ”Satans”. Fandens til skodpoliti, hvad kunne jeg dog have gjort siden de skulle stoppe en almindelig mand som mig, på vej til pizzeria. Det er også typisk med sådan nogle politifolk, når de ikke har noget andet at lave. Det eneste de interessere sig for er store demonstrationer hvor de kan få lov til at banke et par små lovovertrædere. Som om de er hævet over loven og kan gøre hvad der passer dem, arrestere hvem de har lyst til, bøder til højre og venstre. Man skulle slet ikke tro at det var rigtige mennesker, der gemte sig bag de iskolde blå uniformer. Jeg mener bare at et hvert menneske med bare en smule sund fornuft, undgår at blive politimand.
Det er gratis at oprette en konto