Digtet, Det muliges kunst, er utrolig smukt, og det sætter rigtig mange tanker i gang hos mig. Det får mig til at tænke en smule over livet, og at få det bedste ud af livet som overhoved muligt, men at man dog skal passe på, og respektere sine medmennesker og sine omgivelser.
Overskriften ”Det muliges kunst” syntes jeg er rigtig svær at knække. Måske menes der, at ”Det muliges kunst” er en slags god gerning, eller noget etisk/moralsk korrekt. Eller måske, at man skal få noget ud af det, der er muligt. Overskriften er noget, man kan sidde og gruble over i lang tid, fordi at man måske ikke forstår meningen af det i starten, men hvis man tænker over det, kan man faktisk finde frem til flere meninger med det.
Digtet fortæller, at menneskeheden selv er skyld i ozonlagets ødelæggelse og andre former for forurening, at vi har fået mange advarsler, men at vi ikke lytter, eller i hvert fald ikke gør noget ved problemet.
Jeg tror de fleste tænker: ”Jamen hvad kan jeg gøre? Én fra eller til er jo ligegyldigt. Der er sikkert nogle andre, som tager sig af det.” Men det er netop det modsatte vi skal tænke. Alle skal gøre en forskel, og alle skal være med til at hjælpe, for at det kan lykkes.
Det er gratis at oprette en konto