Bubba sad på sin seng og skrev i sin dagbog. Fredag den 5. juli startede han. I dag er jeg som sædvanlig blevet mobbet i skolen. Jeg blev mobbet så meget, så jeg… Mere nåede han ikke, fordi han pludselig hørte en høj lyd af knust glas, der fløj hen over gulvet. Det gav et sæt i ham, og han rejste sig op for at se hvad der havde lavet larmen. Da han så det smadrede vindue og stenen der lå på gulvet, vidste han straks hvad der var sket Henning! Han samlede stenen op fra gulvet, og læste sedlen der var bundet fast til den. Kl. 5 på toppen af bakken. Du er død hvis du ikke kommer! Ordene var skrevet med den grimmeste håndskrift, Bubba nogensinde havde set. Han fik en klump i halsen. Mente han virkelig det med at han ville slå Bubba ihjel, hvis han ikke kom? Han kiggede på sit ur. Viserne viste kvart over 3. Han havde stadig 1 time og 3 kvarter til at finde ud af, hvad det gik ud på. Sikkert noget med at Henning ville få Bubba til at indrømme hvor grim, fed og dum han var. Skal jeg sige det til mor, eller skal jeg bare møde op? Tankerne fløj rundt i hovedet på ham. Hans hjerne var helt fyldt med spørgsmål, og han var bange. Gid den havde en sluk knap, så han blev fri for alle de tanker. Han lagde sig på sengen og prøvede på at glemme truslen. Han lå og stirrede op i loftet, og faldt til sidst i en dyb søvn. Da han vågnede var det første der slog ham, mødet med Henning. Han rakte desperat ud efter uret på sit bord. Det viste 2 min. i 5. Han rejste sig lynhurtigt op fra sengen, og styrede direkte hen mod vinduet. Det var bedst at kravle ud af vinduet, så han blev fri for de mange spørgsmål fra moren, tænkte han. Han løb lydløst om bag vandtønden, og løb i en bue over mod bakken. Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? tænkte han. Hvornår kommer han? Pludselig var der noget, der bevægede sig – oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var. Han kneb øjnene sammen og holdt hånden, så den skyggede for øjnene, for bedre at kunne se. Kan det være ham? Viskede Bubba til sig selv. Han satte i løb op mod tårnet. Da han kom tættere på, kunne han se at det bare var deres kat. Sindsforvirrede kat! råbte han. Hvorfor skal du absolut lege ”jeg-kan-bare-hoppe-op-på-vandtårnet”-leg, lige nu? Han var kogende rød i ansigtet, og man kunne nærmest se dampen fløjte ud af ørene på ham. Han lovede sig selv at han aldrig ville klø den kat bag øret mere! Hvad nu hvis han ikke nåede mødet med Henning til tiden? Ville han så slå ham ihjel?
Det er gratis at oprette en konto