Jeg mener, at Michael Strunges digt giver udtryk for hvordan paparazziers jagt på de kendte personer, kan være meget grænseoverskridende. At paparazzier aldrig respekterer de kendtes privatliv. De er fuldstændigt ligeglade, bare de får noget i kassen. Og der kommer jo flere og flere af dem, fordi der er penge i det.
For eksempelvis en kendt musiker. Hvis nu denne musiker f.eks. er heavy metal sanger, og han siger, at han godt kan lide en pop musikers måde at lave musik på, så kan man næste dag læse på internettet ”Heavy metal band vil lave pop!” og det var jo slet ikke det som der blev sagt. Igen. De vender og drejer det så de får en spændende historie ud af det. Og alle vil jo gerne læse noget spændende. Og derfor laver de flere løgnehistorier om den kendte. Og så kan det gå ud over den kendtes karriere.
Jeg kender ikke til dét at være kendt, men jeg kender godt til dét, at alle får en skidt ting at vide om én selv. Det er ikke særlig rart. Men at hele verden får det at vide! Det må slet ikke være fedt.
Jeg synes det er trist, at de ikke kan være i fred. De er jo ligesom alle andre. Bare fordi de enten er musikere, skuespillere eller noget tredje, og man ser eller hører dem hver dag, så er de jo ingen guder. Så skulle man hellere være sådan efter bønder eller læger. De er jo en ting, man har brug for. Man har jo ikke brug for musik eller film. Men mad og medicin er livsnødvendigt.
Det er gratis at oprette en konto