I digtet ”Blitz” giver Michael Strunge sine meninger omkring pressen og mediernes rolle til kende. ’Du’ i digtet er de kendte mennesker, mens ’de’ er fotografer og journalister. Altså pressen.
I første strofe forklarer han, at lige gyldigt hvor ihærdigt man forsøger at hemmeligholde eller skjule noget for pressen, vil de altid finde ud af det alligevel. Han fortæller, at man ikke kan være i fred nogle steder, for der vil altid vente journalister og fotografer på en. Et godt eksempel er de mange kendte/kongelige, der har forsøgt at hemmeligholde destinationen for deres bryllupsrejse – hvilket også er meget forståeligt – men stort set altid har pressen gennemskuet stedet alligevel og forfulgt personerne. ”Du bliver skudt”, skriver han, og mener nok ikke blot ’skudt’ som fotograferet, men også at medierne kan ”skyde” en person ved bringe historier, som kan sætte dem i dårligt lys.
Anden strofe handler om de billeder, der bliver trykt af kendte mennesker. Med sætningen ”de siger det er dig” mener han, at medierne kan fremstille personer, som de i virkeligheden slet ikke er. Pressen blæser gerne et billede op til noget, det ikke er, hvis det kan give en god forsidehistorie. Engang havde pressen taget billeder af daværende prinsesse Alexandra, som svedte under armene. En meget naturlig ting, men pressen fik hele billedet blæst op til, at hun var kommet i overgangsalderen. Pressen kan også finde på at rode i arkiver og bringe billeder fra kendte personers fortid. Man ændrer sig jo gennem tiden, og de fleste fortryder, hvis de har lavet noget skidt før i tiden, men at pressen bringer fortidige billeder, får en eventuel fan til at revurdere, om personen nu også er værd at være tilhænger af.
Det er gratis at oprette en konto